Kalender
30. januar Kl. 19.00 til 20.15
31. januar Kl. 18.00 til 19.00
1. februar Egen transport - se mere i turbeskrivelsen
1. februar Se tider på aktiviteten
1. februar Kl. 18.30 til 19.30
4. februar Afgang kl. 14.45 fra Havnen i Roskilde. Mødetid 14.00
6. februar Kl. 19.00 til 20.15
7. februar Kl. 18.00 til 19.00
8. februar Se tider på aktiviteten
8. februar Kl. 18.30 til 19.30
13. februar Kl. 19.00 til 20.15
14. februar Kl. 18.00 til 19.00
15. februar Se tider på aktiviteten
15. februar Kl. 18.30 til 19.30
16. februar Kl. 18.00
19. februar Mødetid kl. 09.00 på parkeringspladsen ved Vikingeskibsmuseet.
19. februar  
21. februar Kl. 18.00 til 19.00
22. februar Kl. 18.30 til 19.30
27. februar Kl. 19.00 til 20.15
28. februar Kl. 18.00 til 19.00
1. marts Se tider på aktiviteten
1. marts Kl. 18.30 til 19.30
2. marts Egen transport - se mere i turbeskrivelsen
6. marts Kl. 19.00 til 20.15
7. marts Kl. 18.00 til 19.00
8. marts Se tider på aktiviteten
8. marts Kl. 18.30 til 19.30
11. marts Forventet afgang CPH kl. 19.05.
13. marts Kl. 19.00 til 20.15
14. marts Kl. 18.00 til 19.00
15. marts Se tider på aktiviteten
15. marts Kl. 18.30 til 19.30
20. marts Kl. 19.00 til 20.15
21. marts Kl. 18.00 til 19.00
22. marts Se tider på aktiviteten
22. marts Kl. 18.30 til 19.30
23. marts Kl. 18.00
27. marts Kl. 19.00 til 20.15
28. marts Kl. 18.00 til 19.00
29. marts Se tider på aktiviteten
29. marts Kl. 18.30 til 19.30
4. april Kl. 18.00 til 19.00
5. april Kl. 18.30 til 19.30
12. april Kl. 18.30 til 19.30
19. april Kl. 18.30 til 19.30
20. april Indtjekning ved ankomst fredag den 21. april
20. april Kl. 18.00
26. april Kl. 18.30 til 19.30
8. juni Kl. 18.00

Nyhedsbrev august 2022

Her er lidt om opstart efter sommeren, sæsonens skiture, lidt tilbageblik m.m.

Indholdet er:

Billeder - nogle af billederne vises i større format, når du klikker på dem.

Tak til bidragyderne for indlæg og billeder.
Deadline for næste nyhedsbrev er søndag 27-11-2022.
Gerne indlæg og billeder (hver for sig) i en mail til webmaster@roskildeskiklub.dk.
Webmaster

Nyt fra formanden

Kære Skiklubmedlem

Sommeren går på hæld og jeg håber i alle har nydt en dejlig sommer med rejser og aktiviteter. 

Endelig skete det, Skiburgeren var tilbage på Roskilde festival efter 2 års fravær, og sikke et comeback. På trods af mangel på hænder lykkedes det de frivillige at mætte et meget sultent publikum. Alle burgere var efterspurgte og holdene knoklede for at få så mange over disken som muligt. På trods af udfordringer med lav bemanding ser det ud til at vi har landet et meget flot resultat. Der skal lyde en stor tak til hver og en som ydede en kæmpestor indsats på Skiburgeren, både før, under og efter. Skiburgeren er samme tid og sted igen næste år, så sæt kryds i kalenderen allerede nu, hvis du vil være med som frivillig. Jeg kan garantere det bliver sjovt og du vil ikke fortryde. 

Knap var de sidste telte taget ned på festivalpladsen før spejderne slog telte op i Hedeland og afholdte Spejdernes lejr, Nordens største spejderlejr. Klubhuset var centrum for scenen og samlingspunktet i lejren. Bakken blev brugt som tribune. De havde lånt klubhuset til diverse opbevaring og station for kunstnere osv. Henrik har gjort en fantastisk indsats i at kommunikere og koordinere alt med spejderne under lejren. Stor tak for arbejdet! Hedeland er nu kendt af 30.000+ spejdere og besøgende, som forhåbentlig er klar til at vende tilbage til bakken med ski på en dag. 

Sommeren har også budt på andre aktiviteter og i starten af juni var en flok på 12 vandrere afsted i Toscana, med gåture og yoga i smuk natur blev sjælen ladet op. Der var lagt op til endnu en vandretur i Abtenau i efteråret, men grundet få tilmeldte er turen desværre aflyst. Vi håber at kunne få bedre tilslutning til ture som disse fremadrettet. 

I tidligere nyhedsbrev bad jeg dig om at sætte kryds i kalenderen 4. september. Du har modtaget en mail omkring sommerfest på Hedeland og jeg håber at se dig og din familie til en hyggelig og aktiv dag. Det er længe siden vi har kunne samles, uden videre formål end hygge og samvær. Programmet er opdateret, så Klik her for at se det fulde program samt tilmelding (efter login). 

Start september bliver fyldt med aktiviteter, både skigymnastik og yoga starter op, samt crossfit den sidste dag i august. Så få en god start på skisæsonen, start din træning tidligt. Traditionen med en golfturnering bliver gentaget i år. Roskilde Skiklub Golf åben 2022, løber af stablen den 11. september. 

Jeg ser frem til at se mange af jer på Hedeland 4. september. 

Mange hilsner
Formanden
Cecilie Laage-Petersen 

Spejdernes Lejr

Til toppen

Sæsonstart for skigymnastik, crossfit, yoga og spinning

Alle medlemmer er velkomne til at deltage i vinterens aktiviteter.
Klik på den enkelte aktivitet for at læse mere.

Skigymnastikken starter mandag den 5. september kl. 19.00 - 20.15 i Himmelevhallen.
Instruktørerne er stadig Pia, Anne og Beate.
Michael og Gitte står stadig for boller og drikkevarer.

Crossfit er onsdag den 31. august kl. 18.30 - 19.30 hos CrossFit Roskilde i Rådmandshaven 4 B. Vi har hallen for os selv, så vi behøver ikke antalsbegrænsning.
Instruktøren er stadig Rasmus.

Yoga er onsdag 7. september kl. 17.00 - 18.15 og kl. 18.30 - 19.45 på Roskilde Gymnasium. Tilmelding via Holdsport. 20 pladser pr. hold/pr. gang. 
Tilmelding åbner 1. september.
Instruktøren er stadig Tina.

Spinning er tirsdage og starter tirsdag den 4. oktober kl. 18.15 - 19.15 hos FitnessX Holbækvej 7, 4000 Roskilde. 
Tilmelding via Holdsport. 19 pladser pr. gang.
Instruktøren bliver Joan, som nogen måske kender.
BEMÆRK dagen er den samme, men ellers lidt ændringer. 

Til toppen

Holdsport - hvordan

Der er tilmelding til Yoga og Spinning da der er et begrænset antal pladser og vores tilbud er for alle medlemmer.

Klik her for at se mere om Holdsport og tilmelding.
Alle der har haft oprettet en profil (i skiklubben) tidligere er stadig aktive.

  • Tilmelding til næste gang er aktiv ca. 1-2 timer efter at dagens aktivitet er slut, så alle kan nå at komme hjem.
  • Tidspunktet for hvornår tilmelding kan ske fremgår af aktiviteten i Holdsport.
  • Husk afbud, så en anden kan få glæde af pladsen.
    Tidspunkt for afbud (samme som seneste tilmelding) fremgår af aktiviteten, som regel 1 time før.

Til toppen

Roskilde Skiklub Golf åben 2022 - den 11. september

De sidste mange år har vi afholdt en hyggelig UOFFICIEL ROSKILDE SKIKLUB GOLF ÅBEN for medlemmer af Roskilde Skiklub. Denne tradition vil vi fortsætte, og i år bliver det Roskilde Golfklub, der lægger bane til.

Der er stadig ledige pladser, klik her Roskilde Skiklub Golf, for tilmelding.

Selvom fristen var 15. august, så skriv alligevel til Lise, hvis du gerne vil med.

Til toppen

Roskilde Rul er stadig på banen

Selv om vi nu træner med fokus på Berlin Inline Marathon, og det bliver lidt længere ture, så er der stadig åbent for at nye kan komme og få gode rulleoplevelser. 

De faste fælles træninger er mandag og onsdag, typisk fra Roskilde Lufthavn ved 18.30-tiden. men tjek “Roskilde Rul” på Facebook, hvor alle træninger og andet bliver slået op.

Har du spørgsmål om rul, så ring til Kurt på 61 36 38 52.

De bedste hilsner
Kurt

Til toppen

Frivillig fredag 30. september

Nu nærmer tiden sig og vi glæder os til at invitere indenfor til dette års Frivillig Fredag i Roskilde Kommune.

Frivillig fredag 2022 fejres i Roskilde Kongres- og Idrætscenter med en dag, hvor vi traditionen tro giver vi et stort og varmt skulderklap til de mange frivillige, der året igennem har ydet en stor indsats i Roskilde Kommune.

Alle frivillige kan deltage. Klik her for mere information og tilmelding FRIVILLIG FREDAG.

Vi glæder os til en festlig aften sammen med jer.
Kultur og Idræt
Roskilde Kommune

Til toppen

Ture 2022/2023 - er på vej

Planlægningen af den kommende sæsons ture er i fuld gang og de udbydes løbende i løbet af oktober. Hemsedal og vandretur nok senere.
Det forventes at følgende ture udbydes:

Uge 49 - Cervino og Zermatt, Italien

Perioden bliver ændret fra 50 til 49 bl.a. af hensyn til prisen.
Turen går til Cervino og Zermatt med 3-stjernet hotel oppe i terrænet så ski in and out.
Der bliver 25 pladser.

Mange glade skihilsner
Grete

ABTENAU – Østrig - Uge 3 2023

Tiden flyver – 1 år er allerede gået og ”lige om lidt” sidder vi igen i bussen på vej til til Abtenau i Dachstein - West, Østrig.
Fuldstændig som vi plejer, skal bo på de samme hoteller - terrænet er også det samme.
Det eneste vi ikke er herre over er vejret.

Se lidt om området og hoteller via disse links:

Der er pt. ikke nogen Corona restriktioner som får betydning for turen og vi må hen ad vejen (inden afrejse) tage det som det kommer, hvis der sker ændringer idet. Vi håber og satser selvfølgelig på, at alt klapper uden udfordringer hvad det angår.
Nærmere orientering om turen samt priser kommer i et senere nyhedsbrev.

Mange skihilsener
Lisbeth

Abtenau 2020 001 Abtenau 2020 005

Til toppen

Galtür/Ischgl, Østrig i uge 4 - 20. til 28. januar 2023

Klubbens næste skitur til Ischgl er den 5. i rækken, og vi skal som tidligere bo på Hotel Alpenrose, hvorfra det er nemt at komme til skiområderne i Galtür og Ischgl. Og som sædvanlig er der mulighed for udfordringer på ski og gode hyggestunder.

Hotel Alpenrose er af god standard og har sit eget lille spaområde med sauna og jacuzzi. Vores ophold på hotellet er med halvpension, med en tre-retters menu om aftenen.
Se mere om hotellet på dette link: https://www.alpenrose-galtuer.at/.
Fra Hotel Alpenrose, er der ca. 15 min. buskørsel til det kendte skisportssted, Ischgl og 5 min. til Galtür, som har også sit eget alpine skiområde. Turen giver mulighed for 7 dage på ski, fra lørdag til og med den kommende fredag, hvor vi tager af sted fra hotellet efter dagens skiløb.

Vi forventer at Uge 4 bliver udbudt sidst i august.

Gode skihilsener
Gitte og Klaus

Til toppen

Uge 5, Langrendstur til Dolomitterne

Med forbehold for ændring af datoer.

Dag 1 (formodentligt den 31. januar)
Ankomst til Dobbiacio med skiløb fra Ospitale til hotellet (cirka 20 km).
Dag 2
Vi beslutter ruten aftenen forinden for at sikre os, at vi løber på de bedste spor.
Der vil være mulighed for undervisning, hvis man ønsker dette.
Man kan vælge undervisning i classic eller skating.
Dag 3
Seiser Alm, som er et fantastisk skiområde med både langrend og alpin. Vi løber på plateauet, hvor man blandt andet nyder Panoramaruten.
Dag 4
Seiser Alm, hvor vi beslutter spor aftenen før, for at sikre os det allerbedste skiløb. Og vi snupper måske også en frokost på Ritsch.
Dag 5
Transfer til Platzwiese, hvor vi nyder skiløbet, stilheden og det dejlige hotel.
Hotellet liger på et plateau uden tilgang i bil. Der er derfor musestille og en fantastisk stjernehimmel samt udsigt til Die Drei Zinnen. Hotellet er ren luksus med spa og pool og meget smukke lokaler.
Dag 6 er hjemrejsedag.

Mange glade skihilsner
Grete

Langrend 01 Langrend 02

Til toppen

Kronplazt - Dolomitterne i Italien - uge 6

Lørdag 4. februar– søndag 12. februar 2023 (uge 6).

Vi gentager turen fra de sidste år, det bliver 7 dage på ski og 6 overnatninger. Vi skal bo
på et dejligt hotel Reipertingerhof.
Her kan I se og læse mere om hotellet her https://www.reipertingerhof.com/en/home.php.
Prisen i år er ikke helt på plads, men ca. 9500 kr.
Busturen er Incl. øl, vand, vin og kaffe. Forplejning på færgen.
Halvpension på hotellet, som er gourmet og liftkort
På turen er der max. plads til 50 personer, vi kører i en dobbeltdækker bus.

Kronplatz

Mange ski hilsner Kim og Anne

Til toppen

Uge 8 til Winterberg for børn med forældre/bedsteforældre

En bustur til Kasselbjergene i Tyskland, hvor vi bor på vandrerhjem ved siden af liften.
Turen har været gennemført 6 gange tidligere og er meget børnevenlig. Vi holder pauser undervejs, viser film m.v. På vandrerhjemmet kan børnene lege i boldsalen og spille bordtennis og bordfodbold.
Området har 26 lifte, og turen er med fuld pension, liftkort og gratis skiundervisning for medlemmer op til 25 år. Der er mulighed for aftenski – dog for egen regning.
Dette er ingen luksustur, hvilket afspejler sig i prisen, og vi forventer at udbyde turen i løbet af oktober.

Glade skihilsner
Hanne og Jens samt Lillian og Lars

Til toppen

Uge 9, Pulketur til Finmarken

4 dage til Finmarken i vinteren 2023. Oplev ægte vildmark om vinteren på ski.

På denne tur får vi en smagsprøve på den arktiske natur om vinteren.
Vi får chancen for at se et af naturens vidundere “Nordlys” samt en stjernehimmel uden lige. Turen kommer til at foregå i den vestligste del af Finmarken, nærmere betegnet Pasvik i nordøst Norge, nær grænsen til Finland og Sverige. Her er bjørne, ulve, los, jerv og elge som regerer i skoven og på fjeldet.

Efter ankomst i Kirkenes og rundvisning på Ishotellet, ankommer vi til vores vildmarkshytte. Vi tilbringer en hyggelig aften i hytten og gennemgår planen for næste dag. Næste dag efter morgenmad, går vi på ski og med pulk ud i vildmarken. Der er i forvejen klargjort en lejr, så når vi ankommer, skal vi bare have tændt brændeovnen i teltet og et knitrende bål ude under stjernerne. Maden laver vi over bål og for dem, der har lyst, er der mulighed for at overnatte ude under åben himmel i en sovepose, som holder dig dejlig varm. På den måde kan du ligge og se stjernerne blinke og nordlyset danse. Dagen efter går vi videre gennem det smukkeste sneklædte landskab til en hyggelig bjælkehytte, som vil udgøre aftenens base. Det vil naturligvis igen være muligt at sove ude og se på stjerner og Nordlys. På tredje dag går vi tilbage til hytten, som vi startede ud fra, hvor vi afslutter dagen med sauna og mulighed for en forfriskende badetur i en dampende elv. Afgang næste morgen fra Kirkenes.

Glade snehilsner
Grete

Til toppen

La Plagne i uge 11

Kære alle
Vi er i fuld sving med at forberede turen til La Plagne i 2023.
Sæt x i kalenderen for perioden 11-18 marts.
Turen kommer forhåbentlig til at ligne sig selv.
Vi gør ihvertfald, hvad vi kan!
Glade skihilsner
Søren og Grete
La Plagne 01 La Plagne 02

Til toppen

Hemsedal uge 16-2023

Igen i år arrangerer vi den traditionelle familietur til Hemsedal.
Vi kører fra Roskilde torsdag aften den 20. april og kommer hjem igen mandag morgen den 24. april.
Vi bor i 12 personers hytter og hver hytte sørger selv for mad/og drikke.
Vi bestræber os på at lave et socialt arrangement lørdag eftermiddag.

Håber at rigtig mange af jer har lyst til at være med igen - turen udbydes senere i 2022.

MVH
Hasse og Ghita

Hemsedal 2022 01 Hemsedal 2022 03

Til toppen

Vandretur i Toscana, uge 22-2022

I uge 22 tog 10 klubmedlemmer på en fantastisk vandretur til Toscana.
Grete havde atter sammen med Danilo tilrettelagt en rigtig spændende tur, hvor vi både vandrede i bjerge og vand, cyklede på e-bike, så vi var lige så hurtige som Tour de France-feltet op af hårnålesvingene, lavede pasta, og i det hele taget nød den toscanske natur og livsstil.

Dag 1 skulle formen lige testes af, inden vi næste dag vandrede rundt om og over Pania delle Crocce til Mauro’s refugium, hvor vi overnattede.
Derfra gik vandreturen til søen Isola Santa, hvor vi efter en overdådig italiensk frokost steg på cyklerne og indtog omgivelserne omkring Castelnuevo di Garfagnana.
Dag 4 cyklede vi til byen og købte ind til pasta, og lærte vi hvordan man ruller en pastadej ud helt tynd og fin – med håndkraft.
Efter flere dage med fysiske udfoldelser valgte nogle af os en dejlig afslapnings-dag ved poolen, og nogle af os valgte at vandre – eller måske rettere hoppe, rutsje og rapelle sig ned gennem en flod med 13 grader koldt vand iført neoprensuit og rapelling-udstyr. Det kan stærkt anbefales. Det var sjovt og vi fik prøvet nogle grænser af.
Dag 6 besteg vi Monte Prado, der nok er det højeste bjerg i Appennino Nationalpark, men primært består af bløde grønne bølgende bjerglandskaber. Turen bød også på yoga med den sødeste yoga-lærer, der vist blev ret overrasket over hvor gode vi var fra vores hjemlige yogatræning.
Klosteret vi boede på, blev bestyret af Luigi og hans få hjælpere, som vi alle kom til at holde meget af.
Turen blev afsluttet med en ufrivillig ekstra overnatning i Frankfurt, men det kan ikke tage minderne om en helt igennem fantastisk tur fra os.

Tusind tak for turen - Grete.

Charlotte Lodal

Til toppen

Skiburgeren på Roskilde Festival 2022

Skiburgerboden har nu været pakket sammen i godt halvanden måned, og vi mangler kun lidt oprydning på vores lagre. Men vi er allerede så småt gået i gang med forberedelser til næste års festival. Og det er bl.a. på baggrund af, at vi nåede et tilfredsstillende økonomisk resultat på festivalen i år.

Vi var i en helt uvant situation, hvor vi ikke kunne skaffe tilstrækkeligt med medarbejdere. Men på trods af, at vi manglede ca. 50 medarbejdere og diverse skæverter undervejs, lykkedes det at nå en omsætning, der lå ca. 10 % under niveauet i 2019. Så endnu en gang tak til alle 127 medarbejdere i boden, som virkelig knoklede, og var med til at sikre et godt resultat for Skiklubben. Det giver gode muligheder for at understøtte klubbens mange aktiviteter.

Til jer, der var med, håber jeg at I kan tænke tilbage på nogle gode og hyggelige oplevelser.

Til I andre – ja det kan godt være hårdt ind i mellem – men ligesom ved alle vores øvrige aktiviteter, forsøger vi at få hyggen med.

Jeg glæder mig til at se jer alle på næste års festival.

Gode hilsener
Klaus

Se lidt billeder nedenfor og klik her for flere i Galleriet for Skiburgeren 2022.

Til toppen

Kim og Gert på tur

To af klubbens medlemmer Kim Truesen og Gert Maegaard er lige nu i gang med en lang cykeltur til det sydlige Spanien.

Samtidig samler de ind til hjemløseavisen ’Hus forbi’, og der er kommet over 20.000 kroner ind i forbindelse med deres initiativ.

De to langdistance-ryttere takker alle, der følger den lange færd, og de opfordrer flere til at give et bidrag på Mobilepay 367741.

Mange cykelhilsner
Kim og Gert

Til toppen

Hjemmesiden er opdateret 27. november 2022  |  Sitemap