Her er maj måneds nyhedsbrev
Billeder - flere af billederne kan vises i større format, hvis du klikker på dem og så kan du bladre i dem.
Tak til alle bidragyderne med billeder og videoer.
Deadline for næste nyhedsbrev er 18. august 2019.
Gerne indlæg og billeder (hver for sig) i en mail til webmaster@roskildeskiklub.dk.
Webmaster
Kære Skiklubmedlem
Efter en veloverstået general forsamling 7. maj 2019, tager vi nu hul på skiklubbens 43. år. Vi byder velkommen til Ghita i bestyrelsen og takker Allan for hans virke i bestyrelsen gennem de sidste år.
Der skal lyde en stor tak til alle de hjælpere, der stablede en vellykket aften på benene i Hedeland.
Sæsonens sidste ture til La plagne og Myrkdalen er afviklet med success. Roskilde Skiklub’s klubmesterskab blev gennemført i Myrkdalen på trods af noget uforudsigeligt vejr. Der var flotte placeringer til de helt unge i klubben, som gav den alt hvad de kunne helt til efter målstregen. Resultaterne findes i dette nyhedsbrev. Flere havde nydt godt af port træning dagen før, som var en rigtig sjov og udfordrende måde at have ”skiskole” på. Det kan varmt anbefales at have dette tilbud på andre ture. Tak til Bente og Jimmi for en god tur.
Hedeland har været under en forårsklargøring og listen over fuldendte gøremål er lang. Tak til de fremmødte som brugte noget af deres lørdag i frivillighedens tegn.
Sommeren er så småt på vej og der er igen i år en masse sjove aktiviteter at give sig i kast med i klubregi. Blandt andet klubbens helt store aktiv, Skiburgeren, på Roskilde Festival, som går de sidste travle uger i møde inden opstart. Alle vagter er besat, festivalen er udsolgt og der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at sikre bodens placering. Denne vil være anderledes i år end de foregående år, så der skal justeres i set-up. Vi er rykket tættere på orangescene og hele holdet bag glæder sig til at stille sulten på en masse feststemte festivalgæster.
Hvis du er til høj fart og konkurrence afholdes der torsdag 6. juni et go-kart arrangement. Der er efterfølgende en bid mad og hyggeligt samvær.
Rullerne er også på asfalten og ruller ude hele sommeren, i kan altid følge med på deres facebook side, hvor og hvornår de ruller. Husk det giver stramme ballerJ
Med sommerens start er det også tid til at gå i tænkeboks, hvis du ønsker at arrangere en tur til næste sæson. Er du i tvivl om, hvor du skal starte kan du finde lidt inspiration på hjemmesiden under ture. Jo før du kommer i gang, jo bedre. Vi glæder os til at kunne præsentere ture for næste sæson i starten af efteråret.
I ønskes alle en rigtig god sommer.
Mange hilsner
Formanden
Cecilie Laage-Petersen
Klik her for at se Formandens beretning 2018 - 2019 i billeder.
Referat og regnskab kan ses efter login under 'Om os' og 'Referater'.
Bestyrelsen
I sæsonen 2018/2019 var der følgende skiture:
Vi håber på det samme antal i den kommende sæson,
men der er plads til flere, f.eks. i uge 7.
Har du lyst til at arrangere en skitur - kort eller lang - så kontakt mig på soren.handler@roskildeskiklub.dk eller 41 58 29 88.
Se også mere her Hjælp til turarrangører (kræver login).
Søren
Som noget nyt i år, har vi indbudt alle turarrangører til en aften hvor vi evaluerede forløb m.m., så vi kan gøre vores ture endnu bedre og samtidig ruste arrangørerne til at udvikle turene og dele deres erfaringer.
Vi have en super aften med mange konstruktive forslag.
Tak til alle for en aktiv deltagelse og endnu en gang tak til alle arrangørerne at de stiller op og vores skiklub hel unik.
Bestyrelsen
Tak til alle jer, der har meldt jer som frivillige i Skiburgerboden på årets festival. Vi åbnede for tilmeldingen for medlemmer den 11. april og kort tid efter for tidligere deltagere og i sidste step for alle interesserede. Og i løbet af kort tid blev alle ca. 200 medarbejderbånd afsat.
Vi glæder os til nogle gode dage sammen med jer på festival 2019, hvor hyggen vil være i højsædet, men hvor der også kan forekomme støv, sved og travlhed.
Konceptet for Skiburgeren vil i hovedtræk være det samme som i de senere år. Men der er også nogle nyheder.
Sortimentet er i år udvidet med en Røstibakke, bestående af 3 stk. røsti og en gang dressing. Den supplerer de fire burgere, som vi har haft de senere år: Skiburger, Røstiburger, 360 og Snowboarder.
Desuden afkorter vi åbningstiden, så Skiburgerboden først åbner mandag ved middagstid og ikke som tidligere om lørdagen. Salget de første dage har været faldende i de sidste par år, bl.a. fordi festivalen har gode tilbud i Volunteers Village.
Den største ændring er dog nok at Skiburgerboden bliver flyttet. Festivalen er presset på arealer på grund af grusgravningen i området, og har derfor udarbejdet et nyt koncept. Skiburgerboden bliver placeret i et område, der betegnes Central Park. I kan se placeringen på billedet, hvor den røde ring angiver den nye placering og den grønne ring ca. den tidligere placering. Den sydlige del af området vil være åbent for campingfolket inden den Indre Plads åbner om onsdagen. Men det får ikke betydning for Skiburgeren, da vores bod stadig er placeret på Indre Plads.
Boden bliver placeret på hovedadgangsvejen fra campingområdet mod syd og Orange Scene, og vi kan forvente en meget stor ”folkevandring” før og efter de store koncerter. Så placeringen synes at være ok. Vi er nu i samarbejde med festivalen ved at optimere indretningen af Skiburgerboden, under hensyntagen til de mange krav der i øvrigt er fra andre dele af festivalen. Men det ser også ud til at vi kan nå en fornuftig løsning her.
Vi glæder os til at se jer alle – både medhjælpere og øvrige klubmedlemmer -ude på festivalen.
Styregruppen for Skiburgeren
Skiburgerboden bliver placeret i et område, der betegnes Central Park. I kan se placeringen på billedet, hvor den røde ring angiver den nye placering og den grønne ring ca. den tidligere placering.
Den ene af de instruktører der går igen på flere af vores ture, sælger også ski og støvler.
Når kvalitet vejledning og pris er balanceret.
Book en tid på 3068-4998
Mvh
Michael Beck fra FRIENDSINPOWDER.dk
Husk at jeg laver såler til både alm. fodtøj (løb golf vandring og gang og skistøvler).
Find også linket m.m. på vores hjemmeside Friends in Powder.
Kære Grete og Palle.
1000 tak for en super god tur i La Plagne.
Godt skiløb.
Gode grin.
God forplejning.
Super skiskole.
Dejlige mennesker.
Mange glade skihilsener fra
Jane
Billede af vores superskiskolehold.
Tak til Søren fra "Aperol Pistols".
Turen til La Plagne i Frankrig er en klassiker. Men selv de mest garvede deltagere havde aldrig oplevet en vejrmæssig blanding som den, 70 medlemmer blev udsat for i uge 11. Vi havde storm og stille vejr. Vi havde sol og tæt tåge. Vi havde frost og tø. Vi lagde ud på hårde og lidt snefattige pister, og i løbet af de følgende dage væltede det ned med sne. Pistefolkenes natarbejde var omfattende, og der var dage med sol og herlige pister. Men også dage, hvor vi fik testet vores grænser. Og som en fortjent finale sluttede vi lørdag med høj sol, super skiløb og lun hygge på serveringsterrasserne.
Hotel Les Balcons de Belle Plagne levede atter op til forventningerne, både hvad angår forplejning og værelser. Det giver en særlig stemning, når klubben fylder et helt hotel. Den hyggelige pejsestue blev udnyttet i rigt mål både til afterski med medbragte forfriskninger og til aftenhygge, hvor hotelbaren fik glæde af omsætningen. Fin fransk fleksibilitet.
Turarrangørerne Grete og Palle fik også stor ros for en indendørs picnic i den smukt beliggende restaurant Le Carroley - en klog beslutning i det omskiftelige vejr. Om fredagen lå tågen tæt fra frokost og frem, og den planlagte pandekage på klubbens regning i ”Pandekagen” måtte aflyses. 12 deltagere, som ikke havde set beskeden, nåede frem, fik deres pandekager og kæmpede sig hjem gennem tågen.
Med tre instruktører – Søren, Hasse og Michael – var der ugen igennem flot gang i skiskolen med lidt improvisation på grund af vejret.
Desværre viste vejret sig også i uheldsstatistikken – to brud og flere knæskader er ikke normen for en klubtur. God bedring til alle tilskadekomne.
Det var en usædvanlig uge, hvor La Plagnes meget varierede terræn bidrog til, at der trods udfordringer blev løbet rigtig meget på ski. Det blev også en uge, som inspirerede til hjælpsomhed over for den halve snes medlemmer, som var i La Plagne for første gang. Og til støtte over for kammerater med skader. Sådan er klubliv, når det er bedst.
Tak til arrangørerne Grete og Palle, som med stor erfaring håndterede en udfordrende uge.
Venlig hilsen Gerhard
Damer |
||||
Veteran |
1. gennemløb |
2. gennemløb |
Placering |
|
Gurli Vittrup |
07-08-1945 |
0,586 |
0,5284 |
1 |
Astrid Grove |
01-04-1954 |
0,595 |
1,0131 |
2 |
Senior |
|
|||
Bente Andersen |
23-08-1959 |
0,44 |
|
2 |
Annette Sejrsen |
10-07-1961 |
0,4397 |
0,4353 |
1 |
Christel Lauridsen |
08-09-1965 |
1,2644 |
|
|
Connie Bondo Dydensborg |
10-05-1972 |
1,2188 |
|
3 |
Mid-Age |
||||
Cecilie Laage-Petersen |
08-10-1986 |
0,4153 |
0,38 |
2 |
Krista Lund Olsen |
25-02-1997 |
0,4025 |
0,3703 |
1 |
Unge |
|
|||
Isabella Fredensborg |
01-07-2004 |
1,0691 |
|
2 |
Matilde Bondo Dydensborg |
04-08-2004 |
0,4515 |
0,445 |
1 |
Herrer |
||||
Veteran |
1. gennemløb |
2. gennemløb |
Placering |
|
Poul Erik Hansen |
30-10-1945 |
0,4913 |
0,5363 |
3 |
Vagn Hansen |
27-05-1946 |
0,4513 |
0,4452 |
2 |
Gunnar Langkilde |
24-11-1946 |
0,4993 |
|
|
Bent Michael Nielsen |
04-02-1948 |
|
|
|
Kurt Thomsen |
21-10-1953 |
0,5358 |
|
|
Kurt Majgård |
22-07-1954 |
0,5813 |
0,5672 |
|
Hasse Olsen |
20-05-1955 |
0,3897 |
0,3841 |
1 |
Svend Åge Lauridsen |
|
1,0097 |
0,5615 |
|
Senior |
||||
Jimmy Andersen |
14-12-1959 |
0,4419 |
|
2 |
Mads Bondo Dydensborg |
30-08-1971 |
0,3881 |
|
1 |
Mid-Age |
||||
Rune Majgård |
06-02-1988 |
0,5071 |
|
1 |
Børn/ Unge |
||||
Hector Muth Nørgaard |
04-01-2005 |
1,09 |
0,5597 |
4 |
Sebastian Vittrup Langkjær |
25-12-2006 |
0,5109 |
0,4711 |
2 |
Harald Muth Nørgaard |
31-03-2007 |
1,3619 |
0,4909 |
3 |
Esben Vittrup Langkjær |
29-10-2008 |
0,4578 |
0,4387 |
1 |
Malthe Pingel |
10-04-2010 |
1,0216 |
|
5 |
Silas Pingel |
19-08-2011 |
1,3719 |
|
6 |
Roskilde Skiklub har indgået en aftale med Snow Fun og vi er glade for det gode samarbejde vi har haft i mange år.
Det betyder at alle medlemmer i vores klub får 10% rabat i/på:
Vi påtænker at vi i løbet af efteråret/vinter vil holde en temaaften hvor Snow Fun Klinik holder et indlæg omkring sportsskader og forbyggende behandling heraf. Endvidere vil der være en præsentation af al det nye skiudstyr til de herlige skiture. På denne aften gives der 20% rabat på ovennævnte produkter og ydelser.
Snow Fun er specialister i ski, støvler, løb, tri og såler. De har eget skiværksted med Nordens mest avancerede maskiner til efterbehandling af ski eller boards. Forretningen er på hele 1000 kvm. og er fyldt med alt til ski- og løbefolket, de tilbyder bikefit og har ortopædisk center, hvor de fremstiller specialsåler og tilbyder fysioterapi.
Så der er masser af gode grunde til at kigge forbi Snow Fun ude på Industrivej.
Læs mere om Snow Fun og alle deres produkter her www.snowfun.dk.
Find også aftalen beskrevet på vores hjemmeside under Links (efter login).
Bestyrelsen
Danmarks Skiforbund indbyder til VASALOPPET
Søndag den 1. marts 2020
Vasaloppet: Er det klassiske svenske skiløb, hvor du skal løbe 90 km på langrendsski i klassisk stil på under 12 timer og 30 minutter. Vasaloppet er søndag den 1. marts 2020.
Deltagere: Alle der er født i 2001 eller tidligere, og er medlem af en ski klub under Danmarks Skiforbund kan deltage. Medlemsskabet kan blive kontrolleret. Deltagelse sker under eget ansvar.
Danmarks Skiforbund udbyder i alt 400 startpladser til Vasaloppet, 16 hotel buspladser, 20 pladser i Hole Bystuga og et antal buspladser, derfor er det i egen interesse at tilmelde sig så tidligt som muligt.
Tilmelding og betaling:
Tilmeldingen er åben fra mandag den 15. april 2019 kl. 12:00, og lukker søndag den 27. oktober 2019 kl. 23:59 eller når max antal deltagere er nået..
Al tilmelding og betaling sker gennem www.runraces.dk
Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet.
Læs mere på Skiforbundets hjemmeside
Hvis du vil være sikker på ikke at misse datoen, så tilmeld dig allerede nu De Danske Vasaløberes nyhedsbrev.
Gæve medlemmer af klubben var mødt op for at gøre Hedeland sommerklar.