Her er maj måneds nyhedsbrev.
Tak til bidragyderne.
Deadline næste nyhedsbrev er ikke fastlagt, men bliver efter sommerferien.
Gerne indlæg og billeder til webmaster@roskildeskiklub.dk.
Generalforsamlingen er vel overstået, det er blevet sommer. Generalforsamlingen blev afholdt i strålende solskinsvejr, den. 10. maj på skicenter Hedeland.
Ud over formandens beretning, som for øvrigt kan ses på hjemmesiden, ligger også et PowerPoint i billeder, over året der gik.
Mads gennemgik visionerne, som ligeledes ligger på hjemmesiden. Vi har jo gennem de sidste 3 – 4 år arbejdet hårdt for at søge fonde og sponsorater til en ny lift på Hedeland. Allan C. og Mads har fået et tilbud vi ikke kan sige nej til. Mads gennemgik projektet i billeder og fakta. Bagefter var der en dialog om projektet, økonomien er jo altid vigtig og vi har her fået et rigtig godt tilbud og netop den lift vi har brug for. Der kommer en masse arbejde med at søge tilladelser, Et arbejde som Mads allerede har lagt en masse kræfter i.
Regnskab og budget ser fint ud, som altid godt styret af Annette, det er ikke så få bilag der kører gennem Annettes system, det er ofte at kasseren i foreninger, som må stå til regnskab. Her en kæmpe ros til Annette, for hendes fantastiske måde at styrer Roskilde Skiklubs økonomi.
Der blev stillet et forslag om at turene skal være ude samtidig først i september, allerede nu har skiklubben en vision om at få turene ud først i september, eller hurtigst muligt, men måske er ikke alle aftaler på plads først i september, hvorfor turen ikke kan udbydes før aftalerne er på plads. Det blev vedtaget at der en uge før turen slås op, skal sendes en reminder til klubbens medlemmer, om hvornår der er tilmelding til turen.
Bente Andersen sagde farvel, efter 6 år i bestyrelsen, tak for et godt og konstruktivt arbejde. Bente fortsætter med at stå for ski instruktører, og samtidig blev Bente valgt som revisor, tak for det.
Jesper Vedsø havde godt styr på tropperne til generalforsamlingen, og takkede for god ro og orden.
Mads og jeg var til møde med Tina Vesth I/S Hedeland, hvor vi skulle præsenterer det nye liftprojekt på Hedeland, det var en meget positiv oplevelse, og vi havde en snak om Hedeland fremtid og herunder vores planer for Skicenter Hedeland. Det ser ud til at der er visioner i I/S Hedeland som meget vel vil understøtte klubbens mål for fremtiden, og være med til at gøre Skicentret endnu mere attraktivt. Som skrevet var det et møde og der er et stykke vej. Men dejligt at vi i fællesskab kan finde en løsning for fremtiden på Hedeland.
Den 8. maj var der arbejdsdag på Hedeland. Vi fik ordnet det vi skulle før sommeren, vi var 10 – 11 skiklub medlemmer, som på rekord tid fik ordnet det mest nødvendige, og tillige gravet et hul efter en cement blok, som senere skal benyttes til den nye lift, en stor tak til jer der i Kr. Himmelfars ferien brugte en dag på Hedeland. Jeg må nok fremover planlægge bedre med arbejdsdage på Hedeland, så det ikke falder sammen med helligdage.
Rulleskøjteløberne træner på livet løs, så husk at følge dem på facebook, og evt. deltage i deres træninger.
Nu nærmer tiden sig hvor årets festival begynder, hvor Skiburger 2016 ligeledes går i luften, vagterne er fyldt op, og udvalget er klar til at deltage i dette års festival. Vi ses derude.
God sommer
Kim Truesen
I løbet af få dage var vores vagter fyldt op, så i skrivende stund er der 56 ønsker i vores venteliste system.
Dejligt at se denne store interesse for at deltage i vores bod.
Jeg glæder mig til at se jer på græs.
Søren
Hermed lidt praktisk information omkring vores forestående aktivitet på Roskilde Festival i SKIBURGEREN:
Vi er godt i gang med en proces der topper under RF2016 og der skal laves mange forberedelser, så vi er sikre på at få en god festival.
Mange hilsner
Vagtteamet
Kære frivillig medarbejder på Skiburger-teamet RF 2016.
I lighed med tidligere år, holder vi obligatorisk orienteringsmøde onsdag 22. juni 2016, kl. 18:30 i Sal A2, Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde, hvor det vil glæde os at se dig og udlevere dit checkin kort til adgangsarmbånd & Skiburger T-shirts, så du er klar til at arbejde på Skiburgeren og høre god musik når du har fri.
På mødet giver vi mange vigtige oplysninger og du kan ikke komme ind på festivalpladsen uden dit armbånd, så det er meget vigtigt at du møder op og du kan samtidig få lejlighed til at møde dine måske nye venner, som du skal feste og arbejde sammen med.
Her vil du også få lejlighed til at møde Vagtgruppen og resten af Styregruppen i Skiburgeren, der vil tage godt imod dig og stå for udlevering af checkin kort og T-shirts.
Vi forventer at starte mødet præcis kl. 18:30, så vi kan få udleveret vores adgangsbånd på Teknisk skole, hvor vi har fået er særaftale med Roskilde Festival og derfor ikke skal stå i kø. Vær forberedt på at du selv skal transportere dig fra Roskilde Kongrescenter til Teknisk Skole, Maglegårdsvej, Roskilde.
Endeligt program, præsentationsmateriale og andet informationsmateriale udsendes senere, MEN HUSK AT SÆTTE KRYDS I KALENDEREN!
Hvis det er TOTALT umuligt for dig at møde op den 22. juni, sender vi en vejledning til dig om, hvad du så skal gøre via mailsystemet og du skal så møde ½ time før på din første vagt.
Skiburgeren - Koordinationsudvalget
Efter login er referat, regnskab, budget, status på vision, beskrivelse af skilift projekt og formandens beretning i billeder, tilgængeligt.
Log på og gå til Om os, Referater og Generalforsamling, så er der links.
Bestyrelsen
Stemningsbilleder fra generalforsamlingen 2016. på Hedeland, hvor der også var tid til grill, god mad og lidt god vin, og naturligvis social Samvær inden generalforsamlingen blev ringet ind.
Der var 5 rullere fra Roskilde Skiklub til DM-, elite- og motionsløb på ½-marathon-distancen i Odense den 21. maj. Super dejligt løb der samler alt fra unge internationale elite-rullere til motionsløbere. Så selv om der er samlet start for alle 124 rullere, så bliver resultaterne opgjort for DM-rækken (i aldersgrupper), Elite og Motion hver for sig.
Og Roskilde-rullerne klarede sig flot med disse resultater:
|
Placering |
Tid |
Kurt Hjortsø |
3. pl. i DM, AK 50+60 |
39 min. 59 sek. |
Ole Fjeldhagen |
9. pl. i Eliterække |
41 min. 04 sek. |
Anders Engelbredt |
2. pl. Motions-række |
41 min. 27 sek. |
Ulrik Mehlert |
10/11 pl. i Eliterække |
43 min. 10 sek. |
Frank Johannsen |
8. pl. Motions-række |
48 min. 46 sek. |
(Ulriks tid blev er uofficielt, da der er et problem med chip’en og tidtagningen)
Det er dejligt, når træningen viser sig i gode resultater. Og selv om Roskilde-rullerne ikke er en selvstændig rulleskøjteklub, som alle de andre klubber, så er vi absolut anerkendte i rullemiljøet – og synes selv at vi gør god reklame for skiklubben generelt. Folk kan faktisk godt se ideen med at koble skiklub og rulleskøjter!
Kurt
Der er kommet en del med til rulletræningen (nu er vejret også blevet varmere J ). Der er en god motionsgruppe på 6-8 rullere, hvor Onkel Jan gerne er turguide og instruerer lidt undervejs. Og så en speedgruppe på 5-7 stykker plus de ”løse udefra”, der med mellemrum dukker op for at rulle med.
Træningen fortsætter hver mandag og onsdag kl. 18.30 – typisk fra Roskilde Lufthavn, som har god 1,5 km asfalt uden trafik, og hvor der kan rulles nogle forskellige ture til fx Gadstrup, Havdrup, Viby, Snoldelev eller over Tune, Karlslunde, Hastrup.
Alle træninger slås op på fcebook-gruppen Roskilde Rul
Følg med på FB-siden for træningsstedet kan ændres, og der er kommer også mange andre informationer.
Mange rulle hilsner
Kurt Hjortsø
Afholder Roskilde Skiklub og Fløng Kondi det månedlige HEDELANDSLØB.
I juni måned trækker vi lod om et antal gavekort fra vore sponsorer blandt alle tilmeldte.
Der vil være gavekort fra Løberen i Roskilde, Slagter Bertelsen – Hedehusene samt Hedehusene Cykler.
Præmierne udtrækkes under løbet.
Efter løbet er der et gavekort fra Løberen i Roskilde til alle der har sat nye rekorder det sidste halve år samt 1 flaske vin til alle der har deltaget i de sidste 6 løb – man skal være til stede for at modtage ovennævnte.
Vi håber at rigtig mange fra Skiklubben har lyst til at deltage
Anni og Erik
I år har vi 40 års jubilæum, så ligger du inde med et eller andet om klubben, så kontakt webmaster@roskildeskiklub.dk.
Vi vil så arbejde på at få tingene sat sammen enten i et skriv eller digitalt.
Se hæftet fra 25 års jubilæet her 25 års jubilæumsskriv.
Bestyrelsen
Så var der arbejdsdag på Hedeland, vi var en 10 – 11 stykker i strålende solskinsvejr. Arbejdet blev gjort færdigt og vi fik gjort klar til sommeren. Havde endda tid til hygge på terrassen. Tak til jer der gav en hånd med på arbejdsdagen.
Se også billeder på via link til Facebook.
Kim Truesen
Efter flere års tilløb er Roskilde Skiklub Hedeland, som driver Hedeland Skicenter, nu så langt med planerne for en ny skilift at byggeansøgning er sendt til Høje Tåstrup kommune.
"Det er en milepæl for os.", siger skiklubbens formand Kim Truesen, "Efter 6 års arbejde og undersøgelser af mange forskellige muligheder er det pludseligt gået stærk i år, og vi har nu endeligt alt på plads for at kunne opsætte en fabriksny skilift til afløsning for den ene meget gamle skilift vi har på Hedeland Skicenter. Vi har fået mundligt OK fra I/S Hedeland der ejer området skibakken ligger på, og vi mangler i praksis nu kun byggetilladelse fra Høje Tåstrup kommune for at kunne gå i gang."
Den lift der skiftes på Hedeland er den ene af de to der går til toppen, som idag er en næsten 40 år gammel slæbelift der er præget af tidens tand og som især begyndere finder svær at brug. Liften "rykker" meget når man stiger på, og har tendens til at svinge op og ned, på vej op, hvilket har været et problem for mange brugere. Den nye lift levereres af den Tjekkiske liftproducent B+J MIKESKA og er en slæbelift med teleskopstænger som kendt fra mange skianlæg i udlandet.
"Vi ved fra skiløberne at mange, især børn og nybegyndere, synes det er svært at tage den gamle lift, hvor der er et stort træk når man stiger på, og hvor komforten på vej op ikke er i top. Den nye lift har teleskopstænger og er langt lettere at stige på, ligesom den har meget større komfort på vej op. Samtidig er den mere driftsikker end den lift den erstatter.", siger Kim Truesen
Liften klar til vinter
Skiklubben har en forventning om at brugerne vil tage rigtigt godt imod den nye skilift, som de forventer står klar til den kommende vinter. Det er dog ikke "bare lige" når man skal bygge en skilift. Der er mange tekniske forhindringer der skal overvindes, men det mener klubben at man har styr på: "Selvom det måske ikke har været så synligt for udenforstående, har klubben arbejdet med mange forskellige løsninger i løbet af de sidste 6 år. Den løsning vi har fundet nu passer utroligt godt til vores bakke, og selve den tekniske udformning af liften betyder faktisk at skiliften bliver lettere at opføre end vi oprindeligt havde forventet. Vi tror faktisk på at vi kan være klar til vinteren, hvis ellers vi kan få vores tilladelser igennem inden sommerferien."
Netop tilladelelserne kan vise sig at være det sværeste i opførelsen af skiliften: Hvis klubben ikke kan få tilladelserne inden sommerferien, kan projektet i værste fald risikere at blive forsinket til næste sæson: "Problemet er at sådan en liftfabrikant kun kan producere et vist antal lifte om året, og hvis ikke vi kan underskrive kontrakten inden udgangen af juni, kan vi risikere at misse et 'produktionsslot' hos producenten", forklarer næstformand i klubben, Mads Bondo Dydensborg, "Det ville jo være rigtigt ærgerligt, så vi håber på en smidig sagsbehandling hos Høje Tåstrup kommune."
At bygge en skilift er iøvrigt ikke helt ukompliceret, forklarer klubbens næstformand: "Først og fremmest skal den gamle lift nedtages. Det er i sig selv et større projekt, da f.eks. motorstationen i bunden vejer på den forkerte side af et ton. Samtidig har vi wiren, der er omkring 540 meter lang, samt dele af toptårnet der skal afmonteres. Derefter skal vi gøre området klar til den nye lift, herunder skal vi udgrave en 270 meter lang rende til elektriske kabler, samt rydde en del bevoksning imellem bakken og den nye lift. Først når det er klart kan leverandøren og vi gå igang med at opføre den nye lift.".
Den nye lift består af en dal- og topstation, en lang stålwire påmonteret 43 teleskopstænger, og 8 master hvorpå wiren kører. Selve opsætningen forventes at overstås i løbet af sommeren. "Den nye lift er konstrueret uden fundamenter, så i princippet går det meget hurtigt med at sætte den op. Leverandøren opfører den, med hjælp fra vores frivillige, i løbet af en uges tid." siger Mads Bondo Dydensborg. "Vi forventer at det bliver i midten af august. Derefter har vi omkring en måned til at få liften endeligt godkendt, og så er vi sådan set klar. Vi glæder os meget!".
Skiliftudvalget v/Mads
Projektet er også omtalt følgende steder:
http://www.skisport.dk/nyheder/hedeland-skicenter-faar-ny-lift/
http://sn.dk/Roskilde/Ny-lift-til-skientusiaster-i-Hedeland/artikel/575525
Lidt billeder af hvordan det kan se ud
Til vores kommende skilift projekt søger skiklubben materiel og frivillig hjælp til opsætning at skiliften.
Er der nogle der har adgang til nedenstående entreprenørmateriel eller kender nogle der kan hjælpe med dette billigt eller sponsoreret?
Teleskoplæsser - Skal bruges til at fjerne den nederste drivstation og hjulet på masten øverst på bakken. Til at opsætte ny station i bunden og toppen, samt master langs liftens længde. Teleskoplæsseren skal kunne løfte mindst 1000 kg og 6 meter.
Minigraver - Vi skal grave en 50-100 cm dyb rende i hele skiliftens 280 meters længde til el- og signalkabler. I samme omgang graver vi hydranterne fri og laver hydrantbrønde. Vi rydder også en del af beplantningen mellem skiliften og skibakken.
Af frivillige skal vi bruge til ca. 5 dage startende omkring anden uge i august.
Kan du hjælpe?
Så kontakt:
Mads og Allan
Klubbens nye tiltag skulle prøves, og vi havde fået lokket vores børn og børnebørn med. Så de blev atter medlemmer af Roskilde Skiklub.
Vores børn er nu blevet 35 år ældre, end da vi første gang var med på turen til Hemsedal. (Gad vide om vi også er blevet 35 år ældre)
Bente og Jimmi, som stod for turen, havde lavet et meget flot forarbejde.
Inden afrejse fik vi tilsendt oversigt over hytternes placering i området samt information om, hvad skiklubbens bidrog med samt en udførlig beskrivelse af placering i busserne.
Børnefamilierne var placeret tættest på liften – tusind tak for det!
Afgang fra P-plads ved Roskilde Hallerne torsdag kl. 16 og efterfølgende opsamling ved Helsingørfærgen.
Af uransagelige grunde fik bus nr. 2 ikke helt tjek på an tal af passager ved fra kørsel fra færgen.
Den pågældende person, som blev efterladt i Helsingborg, var steget på bussen i Helsingør, og havde derfor endnu ikke en naturlig ”makker”.
I bus nr. 1 blev vi talt, så synd for ham, at han ikke var der! (Han nåede dog alligevel frem il Myrkdal før os!)
Vi var i Myrkdalen ved 8-tiden om morgenen.
Vi fik udleveret kuvert med nøgler til hytterne samt liftkort mm.
Så mødtes vi på hotellet og fik ”kjempe morgenbuffet” med alt hvad hjertet begærer.
Derefter kan det nok være, at vi blev klar til at indtage de hvide bjerge!
Sne var der masser af, og der var god plads på pisterne og ingen kø ved lifterne.
Solen skinnede fra en klar himmel og der var ingen store træer der skyggede!
Overskueligt terræn med mange muligheder for off-pist.
Der var mange tilmeldte til skiskole, både børn og voksne og desuden var der et of-pist hold. Vi havde ikke meldt os skiskole denne gang, da vi have privat lærer med (vores datter Salina, som tidl. har undervist både i skiklubregi på diverse ture samt i fransk skiskole i ”fransk uniform”.
I Myrkdalen var der god service over hele linjen og hyttestandarden var fin.
Dog var der ringe indkøbsmuligheder. Hotellet havde dog mindre sortiment af diverse. Men til gengæld havde de en fantastisk kaffe ----------- og hvad er en skiferie uden god kaffe.
Klubkonkurrence lørdag
Nordmændene havde stillet en nem slalom bane op. Alle kunne deltage.
Vores sønnesøn Vilbert ville første ikke deltage, da han huskede den lange ventetid fra Sunne, men da han så, at han bare kunne løbe sit gennemløb, da vi nåede frem til start, så var han klar! – og hvad blev resultatet…….. en bronche-medalje, og hans 2 kusiner – Salinas døtre – fik hhv. en guld og sølvmedalje. Ja sågar bedstefar fik en medalje!
Lørdag aften gav skiklubben middag, som blev afholdt i cafeteriet. Der var grill (kylling og pølser) og alverdens lækkert tilbehør, og desuden vankede der en genstand.
Præmierne blev overrakt de stolte vindere.
Myrkdalen havde udloddet en præmie, og der blev trukket lod om den.
Hanne Kjær var den heldige vinder, og hun vandt et ophold på Myrkdal hotel for 2 personer i vist nok et par dage. Gavekortet skulle blot indløses indenfor 1 år.
Der var hyggelig stemning, men lidt ærgerligt at folk forsvandt så hurtigt. De skulle nok hjem til eget ”lager”.
Søndag var der for 3. dag fuld sol på bakken, så der blev kørt igennem!!
Der var mange spændende skovpiste og hårnålsveje, som ungerne nød at køre ned af----
--------og vi nød at køre i rumpen af 4 glade, hujende børnebørn !!!!
Busserne blev pakket kl. 15.30 og skiboksen blev efter mange gode råd lukket med faffatape, så vi endelig kunne vende næsen hjemad.
Efter ca. 2 ½ times kørsel kørte vi gennem Hemsedal, hvor de fleste på turen havde gode minder fra.
Vi var i Roskilde ca. kl. 6.45 mandag morgen, så en arbejdsdag, skoledag eller andre gøremål kunne nemt nås.
En herlig skitur var slut.
Myrkdalen er et forholdsvist nyt skicenter, som arbejder på at blive større. Der en stor gæstfrihed på stedet, man føler sig velkommen, og det, at vi kunne få hytterne fredag morgen ved ankomsten, og blive i dem, til vi skulle med bussen, er en kæmpe fordel.
Stor tak til arrangørerne Bente og Jimmi fra os alle.
Viggo Hansen og Lise Lunde Hansen
Desværre var deltager antallet begrænset.
Det kan skyldes mange ting, men måske føler nogen er det er for svært.
Den overvejelse skal I ikke have, da banen er sat så de allerfleste kan komme igennem.
Vi har lyttet tilbagemeldinger og sørger næste år for 2 gennemløb til alle.
Her er et billede af en af de ” vindende” familier.
God sommer.
Jimmy & Bente
2004 - 2007 |
||||||
Smilla Lunde Larsen |
|
16-08-2007 |
f |
1.187 |
2 |
|
Elvira Lunde Larsen |
|
02-06-2005 |
f |
52.92 |
1 |
|
1990 - 1999 |
||||||
Camilla Vittrup |
|
05-02-1999 |
f |
47.73 |
1 |
|
Helena Stær Nielsen |
30-12-1993 |
f |
59.88 |
2 |
||
1966 - 1984 |
||||||
Salina Lunde Larsen |
|
28-02-1973 |
f |
43.15 |
1 |
|
Ida Luplau Gliese |
|
19-07-1971 |
f |
51.47 |
2 |
|
Karin Graeser |
|
16-02-1969 |
f |
1.045 |
|
|
Helle Andersen |
|
20-01-1966 |
f |
56.39 |
3 |
|
1945-1961 |
||||||
Annette Sejrsen |
|
19-07-1961 |
f |
51.72 |
|
|
Hanne Kjær K. |
|
31-05-1961 |
f |
46.48 |
2 |
|
Bente Andersen |
|
23-08-1959 |
f |
45.03 |
1 |
|
Pia Ganer |
|
|
22-02-1955 |
f |
50.50 |
3 |
Elin S. Christensen |
|
08-10-1952 |
f |
1.08 |
|
|
Lise Lunde Hansen |
|
20-09-1946 |
f |
56.89 |
|
|
Gurli Vittrup |
|
07-08-1945 |
f |
57.35 |
|
|
Astrid |
|
|
|
f |
1.074 |
|
2005 - 2009 |
||||||
Esben Vittrup Langkjær |
29-10-2008 |
m |
1.032 |
|
||
Harald Muth A. |
|
31-03-2007 |
m |
56.60 |
2 |
|
Julius Trulsson Norup |
28-03-2007 |
m |
1.016 |
|
||
Sebastian Vittrup |
|
25-12-2006 |
m |
1.071 |
|
|
Vilbert Lunde Hansen |
24-10-2006 |
m |
56.66 |
3 |
||
Hector Muth A. |
|
04-01-2005 |
m |
53.89 |
1 |
|
2000 - 2002 |
||||||
Nikolaj Graeser Rosen |
15-10-2002 |
m |
59,39 |
1 |
||
1983 - 1996 |
||||||
Frederik Sejrsen |
|
31-07-1993 |
m |
45.60 |
3 |
|
Søren Graeser |
|
09-11-1992 |
m |
52.27 |
|
|
Morten Weber B. |
|
03-05-1990 |
m |
47.03 |
|
|
Christoffer Muth A. |
|
21-02-1990 |
m |
41.64 |
2 |
|
Martin Lee Lauritsen |
20-03-1987 |
m |
56.90 |
|
||
Alexander Muth A. |
|
29-07-1986 |
m |
40.46 |
1 |
|
1955 - 1977 |
||||||
Steen Vittrup |
|
19-05-1975 |
m |
45.77 |
|
|
Bo Vittrup |
|
28-01-1967 |
m |
43.89 |
|
|
Henrik Jensen |
09-11-1966 |
m |
46.58 |
|
||
Bjarne Røn. Nielsen |
04-02-1964 |
m |
52.82 |
|
||
Carsten Hansen |
|
11-01-1962 |
m |
46.84 |
|
|
Jimmy Andersen |
|
14-12-1959 |
m |
42.21 |
2 |
|
Klaus Hansen |
|
26-01-1959 |
m |
43.69 |
3 |
|
Robin Hansen |
|
06-02-1958 |
m |
56.09 |
|
|
Hasse Olsen |
|
20-05-1955 |
m |
40.01 |
1 |
|
1944-1953 |
||||||
Kurt Thomsen |
|
21-10-1953 |
m |
57.22 |
|
|
Klaus V Larsen |
|
29-05-1953 |
m |
55.01 |
|
|
Stephen Halck |
|
01-10-1952 |
m |
50.74 |
2 |
|
Svend Aage Lauritsen |
12-08-1947 |
m |
56.69 |
|
||
Gunnar Langkilde |
|
24-11-1946 |
m |
54.20 |
|
|
Vagn Hansen |
|
27-05-1946 |
m |
49.68 |
1 |
|
Viggo Hansen |
|
11-03-1946 |
m |
52.27 |
3 |
|
Erik Skou |
|
|
31-12-1944 |
m |
54.97 |
|
Stemning fra højfjeldet!