Endelig ser det ud til at vi kan igen kan rejse til traditions rige Abtenau i Dachstein - West, Østrig.
Ikke meget er dog ændret siden sidst – vi skal bo på de samme hoteller som vi plejer – terrænet er det samme – og deltagere kan være både nye som gl. medlemmer – unge og ældre.
Vi glæder os meget til at få 4 fantastiske dage med mange skønne mennesker, i skønt skiområde og super hyggelige hoteller.
Se lidt om området og hoteller via disse links:
Vi bliver indlogeret på hotellerne omkring det hyggelige torv i Abtenau. Hotellerne ligger midt i byen, hvor der også er mulighed for, at tage ski/post busserne.
Da bussen/busserne er forholdsvis ny må vi ikke have skistøvler på i bussen – derfor kører vores egen bus os ikke til Russbach og retur mere.
Der sendes som udgangspunkt kun 1 BUS afsted.
Hvis der kommer stort tilmeldings run - vil vi selvfølgelig forsøge, at få BUS 2 afsted, dog kommer den kun afsted, hvis den kan fyldes ”uden udfordringer”.
Vi har besluttet igen at afholde vores Picknik arrangement og vi håber på igen, at kunne afholde den på restauranten ved mellemstationen mod Gosau (hvor vi også var i 2020) og hvor ALLE har mulighed for at komme til – enten på ski eller med stoleliften. Nærmere informationer om dette senere.