De sidste mange år har vi afholdt en hyggelig UOFFICIEL ROSKILDE SKIKLUB GOLF ÅBEN for medlemmer af Roskilde Skiklub, som har et registreret golf handicap på max. 48 (54) - se i teksten. Denne tradition vil vi fortsætte, og i år bliver det Værebro Golfklub, der lægger bane til.
Adressen er Damstensvej 1, 3660 Stenløse
Tid: Vi har booket tee-times fra 13:30 til 14:20. Løbende start. Kom i god tid.
Vi forventer, at de sidste er inde omkring kl. 18:30, hvor der serveres 3. stk. smørrebrød i restauranten samt en øl/sodavand eller 1 glas vin og kaffe/te.
Præmier: Giv lyd, hvis du eller dit firma kan sponsorere præmier i en eller anden form.
Alt vil være velkomment :o)
Er du interesseret:
Så meld dig til på mail: benteballerup@gmail.com Husk navn og DGU nr.
Matchen koster 450 kr. og dækker green fee, præmier, mad, 1 øl/sodavand/glas vin og kaffe.
Beløbet overføres på MobilPay til 51 62 47 49: Bente Andersen.
Husk at skrive navn og DGU nr. på overførslen.
Handicap - tilmeldingsfrist:
Bemærk at vi max. kan være 24 til matchen, så først til mølle gælder.
Værebro Golfklub har handicap begrænsning på max. 48 og handicap max. på 120 per bold.
I begrænset omfang accepterer klubben i denne sammenhæng deltagere med max. handicap 54. Derfor skriv til os, hvis du ligger mellem handicap 48-54, så forsøger vi at finde en løsning.
Klubbens sekretariat har desværre kun kunnet reservere tider for en meget kort periode. Derfor hvis du vil være sikker på at kunne deltage, skal vi have din tilmelding og betaling senest søndag 29. august.
Herefter vil tee-times kunne bestilles direkte i golfbox i den udstrækning der er ledige tider.
Anden info: Der er frie bolde på driving range.