Kalender
2. juli Kl. 10.00
6. august Kl. 10.00
13. august kl. 14.00 – 16.00
3. september Kl. 10.00
1. oktober Kl. 10.00
5. november Kl. 10.00
10. november Afrejse 10/11 og hjemkomst 17/11
3. december Kl. 10.00
3. december  
11. februar  

Sikkert på ski

I takt med udviklingen af skiudstyr og præparering af pisterne er det almindeligt at alpine skiløbere og snowboardere opnår hastigheder på 50-70 km/t på pisterne, samtidigt er pisterne også legeplads for skiskoler, nybegyndere og børn, hvilket kan være en farlig kombination. Der er risiko for sammenstød, fald i høj fart, uheldige fald eller kollision med andet materiel. Hvert år kommer ca. 5000 danske skiløbere alvorligt til skade ved skiløb. Vil du undgå at være en af disse skal du følge 4 simple råd;

  1. Vælg korrekt skiudstyr
  2. Få checket dine bindinger
  3. Løb knævenligt på ski
  4. Følg færdselsreglerne

1. Vælg korrekt skiudstyr

Skiudstyr kan være en jungle, så sørg for at søg kyndig hjælp når du skal vælge. Det er vigtigt at udstyret passer din fysik, køn, alder og niveau. Ifølge Dansk Skiforbund øger man risikoen for skader med 800%, hvis man f.eks. låner tilfældigt udstyr.

HJELMEN

Det absolut vigtigste sikkerhedsudstyr er hjelmen. For 10 år siden var hjelmen mest noget der fremkom på hovedet af småbørn, ellers var det i 9 ud af 10 tilfælde farverige og skøre huer der prægede pisterne. Dette har heldigvis taget en alvorlig drejning og hjelmen repræsenteres nu på 9 ud af 10 hoveder af samtlige skiløbere/snowboardere.

  • En skihjelm skal passe dit hoveds omkreds, den skal sidde til uden at stramme. De moderne hjelme er foret på ørene, så der skal ikke en hue under hjelmen, det vil forringe hjelmens beskyttende effekt.
  • Vælg kun sikkerhedsgodkendte hjelme. Kig efter mærkerne: ASTM F2040 (Amerikansk certificering) eller normen CE EN 1077, hvilket er den fælleseuropæiske standard. Disse mærker må kun påklistres, hvis hjelmen lever op til en vis række EU-fastsatte krav til beskyttelse og brudstyrke.
  • Gå ikke efter en hjelm med indbyggede høretelefoner, det er farligt at høre musik mens man kører og det er ærgerligt at gå glip af lyden fra et godt skærende sving.
  • Vælg en hjelm med klips bagpå til dine goggles, så de sidder fast på hjelmen.
  • Vælg en hjelm der ikke er for tung.
  • Gå ikke efter design, men pasform. Det er vigtigt hjelmens forkant flugter overkanten af dine øjenbryn. Det er bonus hvis du også ser godt ud J
  • Den skal kunne spændes til under hagen. Vælg gerne en med store spænder, så den er let at håndtere med skihandsker på.

Der er et væld af mærker at vælge imellem; Alpina, Cébé, POC, Salomon, Uvex, HEAD, Giro osv. Udviklingen går stærkt og de fleste mærker sender hvert år nye modeller på markedet. Ligeledes er bedst i test også skiftende, så tjek lidt baggrunds materiel inden du begiver dig ud i hjelm junglen. Og HUSK, en hjelm der har været i alvorlig kollision er lig med udskiftning, også selvom du ikke kan se synlige skader.

RYGSKJOLD

Rygskjold har længe været forbeholdt konkurrencekørere og til mere ekstreme skiløbere, men også rygskjoldet har de senere år vundet indpas hos den ”almindelige” skiløber og med god grund. Et rygskjold minimerer risikoen for alvorlige ulykker betragteligt. Igen er det vigtigt at rådføre dig med en, som har forstand på produktet inden du vælger. Det moderne rygskjold er kendetegner ved en viscoelastisk plade, der former sig efter din ryg, hvilket gør den god ergonomisk. Ved styrt bliver den formelige plade meget hård og beskytter din ryg bedst muligt.

Det er vigtigt at:

  • Rygskjoldet har en perfekt pasform og størrelse. Det skal sidde tæt, men ikke for stramt.
  • Der er forskel på rygskjold til mænd og kvinder.
  • Igen skal det ikke være design der udgør dit valg, men pasform og beskyttelse.

For rygskjold gælder det samme som for hjelme, de forskellige brands udsender, hvert år nye modeller på markedet, så hold dig ajour med de forskellige test og reviews, som du nemt kan finde på nettet.

Forskellen på et moderne rygskjold og en hjelm er den viscoelastiske plade kan genbruges efter styrt, hvis den ikke har taget skade. En gennemsnitlig levetid på et rygskjold er ca. 10 år, så det er bestemt en investering der kan betale sig.

2. Få checket dine bindinger

Den hyppigste årsag til knæskader er for stramt indstillede bindinger. Uagtet om det er din egen ski eller en leje ski, så test dine bindinger ved hjælp af selvtesten, det tager kun et par minutter:

  • Stil dig på et plant og vandret underlag
  • Vrid ud både opad og til siden.
  • Hvis bindingen ikke udløses ved dette er de indstillet for stramt of skal reguleres.
  • Du kan også få en til, ved let spark, at sparke dig ud af bindingen.

3. Kør knævenligt på ski 

Knævenligt skiløb er et adfærdsmønster og en teknik der kræver øvelse, der kan modvirke et potentielt farligt fald. En af de typiske knæskader er overrevne korsbånd, også selvom det er med en korrekt indstillet binding.

Det er vigtigt at man er i kontrol og lynhurtigt kan genkende en potentiel farlig situation og korrigere sit skiløb herefter.

  • Kør efter forholdende.
  • Møder du et iset stykke kan du forbedre dit kantgreb ved at stille skiene bredere.
  • Er der opkørt sne er det en fordel at stille skiene tættere.
  • Puklet terræn kræver bløde og modtagelige knæ
  • Et godt hofteknæk sikrer god vægtfordeling og kantgreb, så man er i kontrol.
  • Er du ude af takt, find tilbage til din grundposition og fordel vægten efter terrænet.

Der er mange små tricks der kan forbedre dit skiløb og overblik ved de forskellige terræn. En god ide er altid at modtage skiundervisning, som del af din skiferie. Her kan du rådføre dig med din instruktør, hvilke tiltag du skal gøre for at blive bedre og mere sikker på ski.

4. Følg færdselsreglerne

De fleste dødsfald og invaliderende ulykker på skisportsstederne skyldes sammenstød med andre skiløbere eller kollisioner med andre objekter (træer, liftstandere osv.). Alle bør derfor lære og følge de regler som det internationale Skiforbund (FIS) har fastsat.

Følgende 3 regler er vigtige for at undgå kollisioner:

  • Kontrol – En løber må aldrig løbe hurtigere end han har kontrol over sin hastighed og til enhver tid kan standse.
  • Ret til vejen – Den hurtige løber skal give den langsomme løber ret til vejen.
  • Overhaling – Den overhalende løber skal overhale langt uden om den langsomme og ikke genere hans sporvalg.

Du kan læse reglerne nærmere her i FIS - adfærd.

I ønskes alle en god og sikker skisæson uden skader.

Hjemmesiden er opdateret 9. april 2017  |  Sitemap