Kalender

Nyhedsbrev februar 2018

Her er februar måneds nyhedsbrev.

Indholdet denne gang er:

Billeder - nogle af billederne kan vises i større format, hvis du klikker på dem.

Tak til bidragyderne for indlæg og billeder.
Deadline for næste nyhedsbrev er søndag 8. april 2018.
Gerne indlæg og billeder (hver for sig) i en mail til webmaster@roskildeskiklub.dk.
Webmaster

Formandens spalte

Så er vi godt i gang med skisæsonen, og der er allerede mange skiklubmedlemmer der har været afsted på skiferie, og vi har været heldige i denne sæson, der været massere af sne. Uge 50 til Val d'Isere gik rigtig godt, og de 50 deltagere havde en rigtig god tur.
Abtenau turen i uge 3, hvor 60 medlemmer var med en bus fuld og ca 15 som selv tog turen, det var 16 gang, klubben arrangerer skitur til den lille hyggelige by Abtenau, en god tur med blandet vejr, men fint snefører og god stemning, som altid sørger Lisbeth og Michael for at alt kører på skinner.
Uge 4 turen til Ischgl, forløb rigtig godt, og trods der var udfordringer med at få turen fyldt op, var det vigtigt for bestyrelsen, at give turen en chance, og de 36 deltagere havde en rigtig god skiferie.
Uge 6 turen til Zell am See, skabte store udfordringer, da hotellet vi har boet på i 6 år, ikke havde nogle værelser, da vi kom frem, og den indkvartering vi fik. Var under al kritik, jeg skal hilse og sige, at det ikke er så sjovt at være turarrangør i den situation. Trods denne start, syntes jeg Roskilde Skiklubs medlemmerne tog det rigtig fint. Det blev til rigtig gode ski dage, forskellige steder hver dag, og nogle hyggelige aftner. Vi har efterfølgende klaget til det østrigske turistbureau, som vil tage sig af sagen, men et er sikkert, skituren i uge 6, går ikke tilbage til Lukashansl i Zell am See.

Til de frivillige som arranger skiture for Roskilde skiklubs medlemmer, uden jer ville vi ikke kunne sende så mange afsted på skiferie hvert år, det er rigtig godt gået – tak.
Mottoet for Roskilde Skiklubs ture er: Klar dig selv ture, men det sørger turlederne for ikke helt holder.

Med besvær og en del uheld under vejs fik ihærdige frivillige, fra Roskilde Skiklub lagt sne på skibakken på Hedeland, og det blev til en enkelt forrygende dag lørdag, hvor 8 – 900 besøgte skicentret på Hedeland. Tak til alle jer, der gjorde en kæmpe indsats, for at give alle besøgende, en mulig for at køre på ski denne lørdag, og få en oplevelse med ski og hygge. Som så ofte før slog vejret om, og det blev kun til en dag i denne omgang.

De 3 ture i uge 8, familie og børneture til og Cervinia, i Italien og  Winterberg i Tyskland, samt langrendsturen til Dolomitterne i Italien, er i fuld gang og I ønskes en rigtig god skitur.

Formand
Kim Truesen

Til toppen

Hjælp på Skicentret - Kære Skiklubmedlemmer

Dette er et opråb om at tage en tørn på skicentret, alle kan deltage, det kan være en halv, eller hel dag. Vi skal være minimum være ca. 20 frivillige på en dag i weekenden, og 10 på en aften åben. Så støt din klub og dig selv. Deltag med lidt tid på Skicenteret - selvom sneen kommen når du mindst venter det. – Tak

Til alle klubbens medlemmer, vi har et skicenter på Hedeland, som Roskilde Skiklub driver, det er helt i tråd med missionen og visionen om at fremme skiløb i Danmark. Skicenteret var en utopisk og skør ide, men ikke desto mindre har det lykkedes Roskilde Skiklub at drive Skicentret i 32 år. Rigtig mange børn og unge,har lært at stå på ski på Hedeland. Det har været en udfordring, men sjovt og givet meget igen til os frivillige, at se alle de glade børn og voksne på skicenteret, er det hele værd

Roskilde Skiklub, har haft mulighed for at udvikle Skicentret gennem alle årene, til gavn for klubben og alle gæsterne på Skicenter Hedeland.

Skicentret har også gjort, at vi i klubben kan andre ting, bla. økonomi til aktiviteter i klubben, som kommer alle klubbens medlemmer til gode.

I weekenden i uge 6. var vejret lidt imod os, men vi manglede rigtig mange frivillige, til at kunne drive Skicentret på en sikker og fornuftig måde, og dertil kommer, at det også skal være sjovt at være med, hvad kræver at vi er talstærke nok af frivillige, når der kommer 6 – 800 skigæster.

Formanden

Hedeland 02 2018

Til toppen

Uge 14 - Myrkdalen - stadig pladser

Der sendes 2 busser afsted. Der er skrivende stund 12 ledige pladser.
Fristen for tilmelding er 1. marts 2018.
Brug dette link for at se den fulde beskrivelse af Uge 14 til Myrkdalen.
Hilsen
Bente og Jimmy 

 Til toppen

Skiburger 2018 - åbning for tilmelding

Vi åbner for tilmelding til Skiburger på RF18

  • 19. april for klubbens medlemmer
  • 24. april for alle dem der arbejdede i Skiburger 2017
  • 29. april for alle.

Vi glæder os til en fantatisk festival sammen med jer.

Skiburger teamet
Henrik
 

Til toppen

Skiklubben omtalt i Dagbladet

Vores kasserer Annette Sejrsen har været interviewet til Dagbladet den 19. januar 2018. Artiklen kan læses her via dette link 

eller her som print / kopi avisen

Til toppen

Roskilde Skiklub på Instagram

Nu kan Roskilde Skiklub også findes på Instagram. Skynd dig at finde og følge Roskildeskiklub.
Og til dem som ikke kender Instagram, så er det en onlinebaseret fotodelings- og social netværkstjeneste, der gør det muligt for brugerne at tage et billede, anvende et digitalt filter til deling, samt dele det på en række sociale netværkstjenester, bla Instagrams egen.
Det betyder vi i klubben kan dele vores gode oplevelser med hinanden  og andre i billeder. 

Så hermed en opfordring til alle der skal med på de kommende ture om at tagge @Roskildeskiklub eller hashtagge #Roskildeskiklub så billederne deles og vi kan følge de tags der ligges op.

Er man turleder på en af turene er man meget velkommen til at overtage klubbens Instagram konto under turen og selv "instagramme" direkte fra destinationen.
Hvis du som turleder er interesseret i at overtage kontoen, så send mig en mail og du vil modtage kontodetaljer.
Jeg håber vi sammen kan bidrage til en masse gode minder og god reklame for skiklubben i smukke billeder.
Hvis ovenstående slet ikke giver mening for dig, er du meget velkommen til at kontakte mig for mere info.
Rigtig godt skiløb til jer alle i den kommende sæson.

Mange hilsner
Cecilie
Cecilielp@roskildeskiklub.dk

Til toppen

Instruktører -har du lyst

Roskilde Skiklub bestræber sig på at have egne instruktører med på sine ture. Vi ønsker en grundig og varieret undervisning og har derfor som minimum instruktører på BSI1 niveau. I den forbindelse ønsker vi at udvikle de af klubbens medlemmer der måtte ønske det. Enten til en start som BSI1 eller til videre uddannelse. For at understøtte denne udvikling, yder klubben et tilskud på 50% af kursets pris.

Har du lyst til at høre mere så kontakt
Krista Olsen på tlf.: 22507766 eller Email: kristaolsen14@gmail.com

Til toppen

Indendørs rulletræning  - god start på udendørs-sæsonen 

Vi nærmer os sidste del af indendørs-træningen. Det er indendørs, at vi får trænet den grundlæggende gode teknik, så vi bliver bedre til at rulle udendørs.

Skate Evolution

Hvis du har ventet med at starte, så er må du ikke vente længere. Kom og vær med fredag aften, når vi træner behændighed, forskellige teknik-øvelser, spiller hockey eller gulvbasketball, kører stafet, laver fangeleg m.m.

De sidste indendørstræninger ser således ud:

  • Fredag 2. marts kl. 20 i Roskildehallen C1+C2
  • Fredag 9. marts kl. 20 i Himmelevhallen
  • Fredag 16. marts kl. 20 i Roskildehallen C1+C2
  • Fredag 23. marts kl. 20 i Himmelevhallen
  • Fredag 30. marts er ingen træning (Langfredag)
  • Fredag 6. april kl. 20 i Roskildehallen C1+C2
  • Fredag 13. april kl. i Himmelevhallen.

Den fælles udendørstræning vil starte sidst i marts/primo april, afhængig af hvordan vejret er på det tidspunkt.

Alle træning bliver slået op på facebook-gruppen ”Roskilde Rul”, sammen med meget andet. Følg med der!

Kurt

Til toppen

Val d'Isere 2017 - Uge 50

Igen i denne sæson gik turen til Val d’Isere, Frankrig i uge 50, 2017. Et afbræk fra jule-ræset i Danmark, men julestemningen steg, fordi der var masser af sne i bjergene, på tagene og på træerne. 

Afrejsen fra Kastrup var søndag den 10. december og hjemkomst natten til den 15. december, så de arbejdsramte lige kunne nå på job om fredagen. Der var lagt op til fire skidage, hvoraf den sidste ville blive lidt kortere pga. afrejse fra hotel med transfer-bus til Grenoble lufthavn. Vejret gjorde det lidt vanskeligt for de fleste at stå på ski på den sidste dag pga. snefald om natten og der var ikke ret mange lifter, der var åbne. Vi havde to dage med rigtig godt skivejr, hvor klubmedlemmer boltrede sig i den megen sne, der var dalet ned over alperne først på sæsonen. Den bedste skidag var på Lucia-dagen, den 13. dec.

”Selv om det var den 13., skinnede solen, og selv om det var koldt, var det perfekt med sol og fed powder”, citat: Jan Larsen.

Det var en tur med forhindringer på udrejsen, så vi måtte yde en del tålmodighed inden vi kunne trække gevinsten hjem. Vi blev udsat for forsinkelser, som skyldtes, at nogle blev booket forkert, og en manglede en kuffert, da vi sent om aftenen landede i Grenoble og for at krydre det hele, skulle buschaufføren holde hvil på den 3 timer lange bustur fra lufthavn til hotel; så summa-summarum var vi først fremme på hotellet kl 3. Selv om der var lækker tomatsuppe på hotellet, kunne det ikke kompensere for den manglende nattesøvn, for Roskilde skiklub sover ikke ski-timerne væk og var selvfølgelig på ski fra tidlig morgen.

Begejstringen var stor, da klubben belønnede de 48 klubmedlemmer med rødvin til maden om aftenen.

Vagn (Vagn og Gurli) efter en skøn tur i bjergene:
”Fantastik skitur og sneen har været perfekt. Off-pist-løb har simpelthen været perfekt, selv bagom; du ved, når vi går neden om snoren. Og på hotellet, er det overvældende luksus”.

På denne tur havde vi fornøjelsen af Søren og Morten som skilærer. Om skiskolen udtalte Vagn Jensen:
”Vi meldte os ind i klubben for 2 år siden for at tage på Abtenauturen, så dette er min første uge50tur. Jeg har været på skiskolde og det var glimrende. Det var den meget ihærdige Morten, der kørte skole i 3 timer uden pauser! – har kun ros til overs. Vi var en 7-8 stykker som var nogenlunde ens i skiløb”.

Søren Handler tilføjer under afterski og efter en dejlig dag i terrænet:
”Lena og jeg har været her før flere gange og kan godt lide Tignes og Val d’Isere området. Det har været fantastisk. Hotellet er en super oplevelse med indretning og værelser (vi var også heldig med balkon, god plads og håndklædetørre på værelset) og maden er fantastisk. Fire retters menu hver aften, så er vi mætte men ikke overmætte”.

Annette og Lola takker alle for det høje humør og for at bidrage til, at vi også i år fik en god uge 50 tur til Val d’Isere.

Til toppen

Zell am See 2018 – Uge 6

Vi tager på skiturer med vores fantastiske klub for at stå på ski og have det godt sammen. Det levede turen til fulde op til. Der er mange små og store fordele ved denne tur. Fire hele dage på ski, heraf to dage i Zell am See og to turer i andre skiområder. I år var vi i HochKönig ved byen Dienten og i Sallbach Hinterglemm. Det var begge rigtig gode terræner. Da vejret tillige var ”Kaizer” en af dagene med nul skyer, så er turen en succes og alt andet er trods alt bagateller.

Andre ekstra services på denne tur er forplejning på ud og hjemrejse, dobbeltdækkerbus med en fri stueetage til kortspil og ekstra sæder. Og at vores egen bus transporterer os rundt til de andre skiterræner.

Det var vist 6. gang skiklubben arrangerede denne tur til samme hotel. Men det er nok også sidste gang! -for tålmodigheden slap op med hotel LukasHansl.

Hotellet LukasHansl havde overbooket og skiklubben måtte bøde, selv om vi var de eneste, der ikke havde begået nogen fodfejl. Hotellet har kaos i administrationen og havde booket en anden gruppe, som ankom med mange flere, end booket. Kim og Anne havde booket de nødvendige 50 pladser. Mere end halvdelen af os blev indkvarteret i et nedlagt hotel. Et nedlagt hotel er uopvarmet. Det værste var, at der kun var koldt/lunken vand i hanerne i det første døgn. Efter 16 timer i bus og en hel dag på ski trænger man til lidt godt og et varmt bad. Vi var ikke glade, men arrige. Vi havde 3 km mellem de to indkvarteringer, så de kolde skiklubmedlemmer skulle oven i købet transporteres frem og tilbage til måltider. Vi var godt trætte af det. Selv har jeg sidst oplevet disse forhold på en studietur i 1985 i Polen.

Med hjem fik vi nogle skader; en hofte, et hoved, en tommelfinger blev ømme efter styrt på løjpen og en enkelt dårlig ryg på grund af en fritstående fjeder i madrassen på det kolde alternative hotel. Men alt dette står nu i baggrunden, og vi husker kun alt det gode. Peter udtalte i bussen hjem: ”En fabelagtig tur med visse udfordringer, som ledelsen og deltagere taklede godt”.

Hasse og Krista kørte skiskole to af dagene og Leo havde danseundervisning om aftenen. Alt sammen aktiviteter, der bidrager til det sociale liv i gruppen i 4,5 døgn. De nye medlemmer værdsætter skiskolen, da den bidrager til at finde nogen at løbe med.  Der var en del nye medlemmer med på turen. De siger om turen:

Anne-Mette og Sonja: ”En rigtig god tur - hyggeligt socialt og vi har lært mange nye personer at kende. Der er skiløbere på forskellig niveauer, så der er nogen at løbe med. På skiskolen bliver vi inddelt, så vi kan på denne måde nemt finde nogen at løbe med efter skiskolen. Danseundervisningen om aftenen var også sjov; et godt socialt indslag”.

Henny og Leon: ”En fed tur, hvor vi kommer rundt til forskellige områder. Og klubbens medlemmer har været søde til at tage os med rundt. Det har været godt. Skiskolen var også god. Super chauffører, der har kørt behageligt og trygt. Det var fedt, at der alligevel blev lidt picnic, det var smadder hyggeligt at spise sammen. Om aftenen på hotellet til middagen, var folk søde til at sætte sig forskellige steder, så vi har talt med mange forskellige. Uheldighederne på turen kom vi over, men det var bøvlet ikke at bo, hvor vi spiser morgenmad. Men ellers fint arrangement. Vi var med i Tjekkiet på skiklubtur sidste år, og ja vi skal helt sikkert på flere turer”.

Og hvad synes arrangørerne selv om turen?

Tak til Kim og Anne, der havde arrangeret turen. De gjorde meget for at få den gennemført bedst muligt. De var udfordret og jeg tror, de er godt udmattede og trænger til laaaang afslappende ferie. Jeg spurgte dem i bussen hjem om, hvad de synes om turen? Anne: ”Så godt at vi ikke har fået en ordentlig en på kassen. Synes folk har taget det flot. En rigtig god og hyggelig tur og folk ville gerne deltage”. Kim supplerede som en rigtig formand: ”Man kan kun være stolt af at være med i skiklubben, når folk tager det på den måde - det er i skiklub-ånd”!

/Lola

Til toppen

Åbent brev til Danmarks Skiforbund

Orientering om ophold på Lukashansel i Bruck, som vi ved at Danmarks Skiforbund har et samarbejde med.

Vi er fra Roskilde Skiklub, som sidste år reserverede 50 pladser til uge 6 i 2018. Det er 7 gang, at vi arrangerede skitur til Bruch og Zell am See på Hotel Lukashansl.. Selvom vi havde skrevet sammen med dem og fået bekræftet vores reservation, Først med bekræftelse i september 2017. Hvor Roskilde Skiklub udbyder årets skiture, og her i 2018 sendte vi hotellisten med værelses fordeling, og fik bekræftet at alt var ok.
Dagen før vores afrejse ringede Lukashansl og sagde at de manglede 17 værelser?? De havde simpelthen overbooket???. Vi havde betalt liftkort og bus, hvad gør man så. Som turleder kom vi på overarbejde, og fik ringet rundt til alle steder i området, og fandt faktisk 50 pladser, men Lukashansl ville ikke betale differencen på Hotellet, og sagde at de nok skulle løse problemet. De indvilgede i, at de så måtte finde noget. Da vi ankom, var det noget nervepirrende, men jo de havde fundet et nedlukket hotel hvor 40 ud af 51 skulle bo. Der var bare ingen varme i radiatorerne ej heller varmt vand. Man kunne have forestillet sig, at de dagen før havde tjekket om alt var okay. Stedet Hotel Holander ligger 3 km. fra Lukashansl, og forplejning morgen og aften skete på Lukashansl, hvad naturligvis gav et logistisk problem, med at blive kørt frem og tilbage, Det gjorde bestemt ikke noget for det sociale samvær, og for Roskilde Skiklub, er det en meget vigtig del, af det at sende Roskilde Skiklubs medlemmer på skiferie. Ud over det, så måtte de ikke sælge/serverer noget på Hotel Holander for vores indkvarterede, det var en ordre fra fra Hotel Lukashansl. Så hvis de skulle have forplejning skulle de tilbage til Lukashansl.

Det De havde gjort var at overbooke og så var vi de brikker som de flyttede. Det er sket før, men så har det været med indkvartering i annekset. Hvad har været helt fint. Det vi blev tilbudt, var på højde med et dårligt vandrehjem. Der var ingen evakuering plan og deres brandudstyr skulle have været tjekket for 5 år siden . Tænker at penge er vigtigere end god service. Ud over det så har de en aggressiv hund løbende rundt på hotellet... klap endelig ikke hunden..den bider. Vi lejede ski til nogle af vores medlemmer... de var alle sat på 90 kg., hvilket ville betyde brækkede ben, da de ikke ville udløses ved styrt.

Det var vores absolut sidste tur til Hotel Lukashansl.

Mvh
Turleder
Anne Truesen Asanovski og Kim Truesen

Til toppen

Hedeland omtalt i medierne ved åbningen 10-02-2018

Klik på linkene og se omtalerne

TV2 Lorry - Uønsket besøg
https://www.tv2lorry.dk/nyheder/08-02-2018/2227/skibakke-abning-truet-af-uonsket-besog?autoplay=1#player

Dette indslag blev også brugt af DR, som Jannik skrev:

Pludselig holder denne hvide varevogn dernede...
hvem fanden er nu det, der forstyrrer? DR tv...
Indslaget på DR med Vagn havde de købt af TV2.
DR var i går på vej med den Molsfærge, der brød i brand og måtte vende om.
Så ringede DR til pigerne på TV2, der var igang med at optage indslaget med Vagn.
Så DR's indslag bestod af deres egne optagelser med Palle og jeg og det købte indslag fra TV2 med Vagn.

Sjællands medier - Billeder og video - Endelig skidag
https://sn.dk/Roskilde/Billeder-og-video-Endelig-skidag/artikel/723464

Riders - Vinterens bedste skidag er altid på Hedeland
https://riders.dk/2018/02/11/vinterens-bedste-skidag-hedeland/

Hedeland 2018 02 11 01

Hedeland set fra oven den 14-02-2018

Hedeland 2018 02 14 02 Hedeland 2018 02 14 01

Til toppen

Hedeland's webcam er nu på hele tiden

Vi har opdateret teknikken på Hedeland, så vores webcam er nu online hele tiden.

Se mere på Skibakken, Webcam.

Til toppen

Hjemmesiden er opdateret 23. maj 2018  |  Sitemap