Kalender
2. juli Kl. 10.00
6. august Kl. 10.00
13. august kl. 14.00 – 16.00
3. september Kl. 10.00
1. oktober Kl. 10.00
5. november Kl. 10.00
10. november Afrejse 10/11 og hjemkomst 17/11
3. december Kl. 10.00
3. december  
11. februar  

Nyhedsbrev september 2016

Her er september måneds nyhedsbrev.

Indholdet denne gang er:

Tak til bidragyderne.
Deadline for næste nyhedsbrev er søndag 04-12-2016.
Gerne indlæg og billeder (hver for sig) i en mail til webmaster@roskildeskiklub.dk.

Formandens spalte

Det er sommer, og der har været meget gang i Roskilde Skiklub. Sommerens helt store event og opgave for Roskilde Skiklub er forsat årets Roskilde Festival, hvor vi har Skiburgeren, som jo er legendarisk for rigtig mange festivalgæster.

RF_2016_01.jpgI Skiburgeren knoglede 225 frivillige med at producere Skiburgere 8 dage i træk, en enorm indsat, grundlagt på et nøje og detaljeret planlægningsarbejde, fortaget af den store og velkoordineret styregruppe. En ny container med stegeenhed, kontor, garderobe og bagområde bar så dagens lys.
Med de senere års tiltag, gøres det lettere, at stille Skiburgeren op og tage ned, på den måde er styregruppen med til at fremtidssikre, at vi som klub forsat kan deltage i dette kæmpe event som Roskilde Festivalen er.
Jeg syntes at vi har ramt et super godt produkt i smag, duft og sammensætning, det er helt i top, og de nye varmeskabe sikre, at der altid er varme burgere.
En kæmpe tak til styregruppen, op- og nedtagningsholdet, og til de mange frivillige som er med til at gøre festivalen til en rigtig god oplevelse.
I skrivende stund, er det ikke helt klart hvad resultatet er blevet, vi har solgt 25.000 burgere et fint resultat, der har været nye investeringer, økologisatsen er gået op til 75%, så vi har haft en del ekstra udgifter, men det ser ud til, at med  vi kommer ud med et ok resultat.

I juni var der indkaldt til beach volleyball, på banerne ved Himmelev skole, kanon hyggeligt, med motion og sociale hygge, godt gået Anne og Pia.
Som de sidste par år, har der været kørt skovfitness hen over sommeren, som Anne H. har stået for, jeg har ikke selv været med, men har hørt at det er rigtig godt, tak til Anne Hega for indsatsen med skovfitness.
De sidste par år har Roskilde Skiklub, afholdt en hyggelig UOFFICIEL ROSKILDE SKIKLUB GOLF ÅBEN - dag for medlemmer af Roskilde Skiklub, som har et registreret golf handicap, der giver adgang til spil på 18-hullers bane.  i år bliver det Skjoldenæsholm Golfklub, der lægger bane til (Old Course). Søndag den 4. september 2016.

Sæsonens skiture er ved at falde på plads, og vil blive udbudt i løbet af september. I år bliver det som vedtaget på generalforsamlingen, I vil få en mail en uge før turen åbnes for tilmelding.

Så er det ganske vist, vi er ved at få en ny lift sat op på Hedeland. Et kæmpe arbejde er gået forud, med nedtagning af den gamle lift, og klargøring til den nye lift. Et meget effektivt arbejdshold anført af Mads Bondo og Allan Carstens, har gennem 4 – 5 weekender klargjort til opsætning af den nye lift. 5 arbejdsdage og liften vil være oppe den 2 september. Gennem 4 år har vi søgt fonde og midler til at gøre dette muligt. Et fantastisk stort stykke arbejde som nu bærer frugt. Så vi er klar til at åbne med en ny lift på Skicenter Hedelands i sæsonen, hvor vi har 30 års jubilæum på Skicenter Hedeland i 2017.

De forskellige aktiviteter er så småt ved at starte op, skigymnastik, yoga, crossfitness, indendørs rulleskøjter, følg med i kalenderen på hjemmesiden, og se hvornår der startes op.
Der er klubaften torsdag den 29 september, hvor klubbens ture vil blive gennemgået,
Husk at sætte kryds i kalenderen til Roskilde Skiklubs 40 års jubilæumsfest, lørdag den. 29. oktober.  

Forsat god sensommer
Kim Truesen

Billeder fra Skiburgeren 2016

Skiburger_2016_01.jpg Skiburger_2016_02.jpg
Skiburger_2016_03.jpg Skiburger_2016_04.jpg
Skiburger_2016_05.jpg Skiburger_2016_06.jpg

Til toppen 

Skiklubbens rullere ruller stadig udendørs

Ja, der bliver rullet nogle km i Roskilde’s omegn. Og samtidig nydt naturen og de små landsbyer rundt omkring.

Hver mandag og onsdag er der fællestræning, hvor alle kan være med, hvis man bare har stået lidt på rulleskøjter før. Her kommer både de, der mest vil hygge-rulle en gang imellem, og de der træner for at klare bl.a. Berlin Inline Marathon sidst i september. Der er plads til alle. Se opslag om rulletræningen og meget mere på Facebook Roskilde Rul.

Her er sommeren har Skiblubbens rullere deltaget i VARK-marathon først i august med 7 rullere. Det gav en god kick-start på efterårs-løbene, og ikke mindst fik vi fremvist Roskilde Skiklub flot i løbet.
Den 28. august var der ½-marathon i Slagelse, hvor Leif Hansen gennemførte trods hårde odds med våd veje.
Lidt senere samme dag var der 4 Skiklub-rullere til DM på marathon-distancen. Vejene var ikke helt tørre, men det blev dog bedre som løbet skred frem. Her blev Anders Engelbredt 3’er i aldersgruppen 30-49 år, men får ingen bronzemedalje, da der kun var tre, der stillede op på dagen. Kurt Hjortsø og Ole Fjeldhagen nr. 4 og 5 i en stærkt besat aldersgruppe 50+60. Men alle tre fulgtes ad hele løbet og kørte over stregen samlet. Finn Larsen måtte desværre udgå.
Nu er der små 3 uger til sidste udendørs-løb – og sæsonens højdepunkt: Berlin Inline Marathon.

Derefter holder vi lige en lille pause fra rulleskøjterne, men starter så op indendørs den 14. oktober i Roskilde-hallen. Det kan du følge med i på Facebook Roskilde Rul.

Kontakt: Kurt Hjortsø, 61 36 38 52

Til toppen 

Skal dit barn på skiskole?

Skiskole_1.jpgEndelig er det snart blevet tid for planlægning og bestilling af årets skiture. Det betyder også valget om skiskole til dig selv og dine børn skal overvejes. For hvad er det egentlig man får ud af det, og kan børnene nu klare sig med en fremmed?! 

Hos Roskilde Skiklub udbydes der skiskole på alle ture, fortrinsvis med egne instruktører. Dette er vi overbeviste om gør en forskel for sikkerheden, trygheden og oplevelsen af skiløbet.
Det er svært at udlevere sit barn til en fremmed instruktør, og hvis man egentlig selv er god på ski, så kan man jo blot lære dem lidt hen ad vejen. Og vi skal jo også være sammen som familie på turen. Og kan mine børn nu være uden mig et par timer?
Der er mange spørgsmål og tanker, så hvorfor er det lige den skiskole er så fandens god for børnene?

Hvad kræver det af barnet?
Skiskole kræver ikke andet end det mest basale: At barnet kan klare sig selv, tage tøj af og på og forstå en besked.
Ordet skole rimer ikke på ferie, men en skiskole er noget helt andet end hvad de kender hjemmefra. På skiskole dannes der nye venskaber, der er masser af leg og et trygt miljø.

For hvad er det instruktøren gør?
Man kan være skiinstruktør på flere niveauer. For at opnå titlen ’skiinstruktør’ skal det første niveau gennemføres. For de fleste danske instruktører gøres dette ved den Danske skiskole. Det sker ved en teoriprøve samt 3 praktiske prøver, hvilket aspiranterne har modtaget intensiv træning i, en uge optil. Typisk er dem der tager kurset i forvejen meget dygtige skiløbere, så børnene er i de bedste hænder.

Fra en instruktørs synsvinkel
Som en skiinstruktør for børn, er det mest essentielle at børnene får en god oplevelse med et formål om bedre skiløb og samtidigt et frirum fra hverdagen, det er jo ferie!
Egentlig lærer alle aldersgrupper de samme teknikker, men ordene bliver blot omdøbt for børnene.
F.eks. når man arbejder med vertikalarbejde (op og ned), kalder vi det for spaghetti og kødbolle. Når vi er en kødbolle er vi helt krummet sammen og nede, når vi er spaghetti er vi helt strakte og oppe.
Den klassiske pizza og pommes frittes er en øvelse med fokus på at få børnene til at køre med samlede ski, i stedet for plov.
En instruktørs allerførste opgave er at lære sine elever at kende, lave et sjovt kampråb, starte en sneboldskrig eller sågar tilbyde at blive begravet i sneen. Det gør børnene trygge ved instruktøren, der derefter kan udføre hele sin lektion med glade og undervisningsparate børn.
Børnene skal ikke tilpasse sig instruktøren, men derimod omvendt. Er barnet bange for at køre med en træklift, er det instruktørens opgave at forstå hvad frygten er, og derefter lægge en plan for at overkomme frygten og vende trækliften til en sjov oplevelse. Dette kan gøres via. at tage liften sammen og derefter lave små konkurrencer for at motivere.
Udover al det tekniske, er det også instruktørens opgave at formidle sikkert skiløb. Dette sker ved at instruktøren selv er forbilledlig, og gør sine elever opmærksomme på at der er andre skiløbere at tage hensyn til.

Så hvad får dit barn egentlig ud af at gå på skiskole?
I de fleste tilfælde er der en hel naturlig respekt fra barnets side overfor instruktøren, som også hurtigt bliver til et forbillede for dem. Modet bliver oftest forstærket når andre børn på holdet kan klare den stillede opgave. Det er også en af grundende til at det er vigtigt familie ikke er i nærheden, så barnets fulde fokus er på undervisningen.

Skiskole_2.JPG

Hvad kræver det som forældre?
En masse opbakning, for det kan kræve mod at tage ud på den første dag. Barnet kender måske ikke instruktør eller de andre børn, så det er super vigtigt at de kommer afsted, også selvom det ikke lige er det de ønsker.
Du skal sørge for barnet er klædt rigtigt på og udstyret passer; støvler, stave og bindinger.
Når skiskolen starter skal man som forældre forsvinde, så både barn og instruktør kan få ro. Du går ikke glip af noget, dit barn vil helt sikkert, meget stolt, vise hvad de kan efter lektionen. En god ide er selv at tage på skiskole.
Når skiskolen er slut, så spørg indtil hvad dit barn har lært, få dem til at vise det. Måske har de fået øvelser i løbet af dagen de skal øve videre på. 

Det er helt sikkert en gave for et barn og dets skiløb at komme på skiskole. Samtidig danner det rigtig ofte nye venskaber og måske en så stor tryghed ved en instruktør, at de bare må møde de samme mennesker på næste skitur.
Det er vores helt klare anbefaling at et barn meldes til skiundervisning, det har aldrig skadet nogen at have det sjovt samtidigt med at lære at stå på ski.

Så husk at få meldt jer til og rigtig god skisæson.

Cecilie & Krista (instruktør)

Til toppen

Klubture 2016/2017

Så begynder sæsonens ture at åbne for tilmelding.
Der udsendes mail ca. en uge før der åbnes for tilmelding samt mail når der åbnes.

  • Uge 50: Val d'Isere, Frankrig - kort tur - åben for tilmelding.
  • Uge 3: Abtenau, Østrig - kort tur - åbnes for tilmelding i løbet af september - brug linket for lidt information.
  • Uge 5: Spindleruv Mlyn, Tjekkiet - kort tur - åbnes for tilmelding i løbet af september.
  • Uge 6: Zell am See, Østrig - kort tur - under planlægning.
  • Uge 8: Langrends safari, Dolomitterne, Italien - kort tur  - åbnes for tilmelding midt i september.
  • Uge 8: Wagrain, Østrig - en uge - åben for tilmelding.
  • Uge 8: Winterberg, Tyskland - næsten en uge - åben for tilmelding.
  • Uge 9: Skisafari - Sainte Fois, Frankrig - en uge - under planlægning
  • Uge 11: La Plagne, Frankrig - en uge.
    Vi gentager successen – samme hotel og samme område og samme koncept. Rejsen udbydes sidst i september.
  • Uge 16: Myrkdalen, Norge - kort tur - under planlægning
  • Uge 30: Vandretur i Italien - en uge - under planlægning - Nyt tiltag, brug linket for mere information.

Turarrangørerne

Til toppen

Øvrige arrangementer og aktiviteter

Til toppen

Rulleski – super super god træning til alle

Klubben tilbyder undervisning i rulleski – Vi har fået en dygtig instruktør Rune Dahl Mortensen til at forestå undervisningen.
Der er to undervisningsdage henholdsvis

  • den 20.09. fra kl. 16.30 
  • den 4.10 fra kl. 16.30.

Undervisning cirka 3 timer. Klubben giver tilskud kr. 250,00 pr deltager – på den måde kan man for få penge få super kvalificeret professionel undervisning. Man behøver ikke selv at have rulleski. Klik på Rulleski træning den 20/9 eller 4/10 for yderligere info og tilmelding.

Derudover henviser vi til rulleski træning sammen med andre via Facebook Rulleski Roskilde / Tommy Würtz.

Grete og Merete

Til toppen

40 års jubilæumsfest

Sæt Kryds Sæt kryds

Skiklubben har 40 års jubilæum i år, så sæt kryds ved denne dato, så vi kan fejre os.

Der bliver stor gallafest med det ”hele” i Guldaldersalen på ”Hotel Prindsen”.

Reserver derfor allerede nu netop denne aften, og begynd at tænk på at pudse danseskoene eller festhumøret. Det bliver et brag af en fest.. ..

I løbet af september bliver der udsendt en invitation. Der vil være et begrænset antal pladser. 

Hilsen Festudvalget

Til toppen

Skiburger 2016

Skiburger_2016_front.jpg

Dette års Skiburger har været præget af mange forandringer, da vi har været flere om planlægningen, fået endnu en container (stegeenhed) og et nyt vagtsystem.
Dette har betydet at vi på flere områder havde lettere ved opbygningen, en velfungerende bod og bedre fordeling af vagter.

Vi omsatte ikke for så meget som sidste års rekord, men (takket være noget at det store forarbejde) begrænset vores spild og styret vores indkøb, så den sidst indkøbte bøf blev stegt kl. 3.15 søndag morgen. Så stort set ingen madspild i år.

Slutresultatet er også flot i år, så alle jer der bidrog har noget at være stolte over.

Nedtagningen gik også hurtigt i år, takket være vores container-park.

Den 8/9 havde vi evaluering af 2016 og alle inputtene indgår i arbejdet med Skiburgeren 2017.

En stor tak til jer alle, for at I gjorde det muligt.

Søren

PS. Har du yderligere ideer eller andet ved Skiburgeren eller kunne tænke dig at deltage i planlægningen, så send en mail til festival@roskildeskiklub.dk.

Til toppen

Islandsturen 2016 - beretning

Roskilde skiklubs randonneskitur til Isafjordur og Hornstrandir på Island.

Vi var 7 der afrejste til Reykjavik lørdag den 30 april 2016. Vi skulle praktisere Sailboat Skiing, skulle bo på en sejlbåd og ville blive sat i land med gummibåd om morgenen, gå på ski op til en bjergryg og løbe offpist ned på den anden side, hvor vi ville blive samlet op.
Anledningen var et tilbud december 2014 fra kaptajnen Siggi efter Agnete Østergaards fald og død på cykel i Boserup. Peter Franke fik samlet en gruppe som havde erfaring og fysik til randonne og kunne deltage i en uge hvor båden ikke allerede var booket. Det var Andreas Petersen, Emil Rasmussen, Merete Laurent, Bente og Jimmy Andersen og Hasse Olsen. Det blev uge 18, 2016.

I Reykjavik blev lørdagen brugt til en ridetur på lava på islandsheste og søndag til sightseeing, jordskælvsmuseum, Gullfoss, Strokkur geysir og Tingvellir.

Mandag med morgenfly til havnebyen Isafjordur i det nordvestlige Island, hvor vi blev hentet til skibet. Herfra er der ca 50 km mod nord til Hornstrandir, som er nationalparken med fjorde og bjergrygge og hvor vi skulle være fra mandag eftermiddag til lørdag middag. Inden påmønstring havde vi fri nogle timer og handlede bl.a. drikkevarer til hele ugen.

På skibet fik vi den dårlige nyhed at en storm ville komme tirsdag med 15-20 m/s og at den ville vare adskillige dage. Vi aftalte at blive i havnen med roligt vand og lave skiturene i fjeldene bagved byen.
Således gik dagene med regn, sne og slud, hård vind, tåge og wide-out. Efter skiturene kørte vi til forskellige hotpots i området og det varme vand fra undergrunden.

Fredag middag klarede det op og vinden aftog. Vi afsejlede om eftermiddagen og nåede en aftentur i Hornstrandir, hvor vi gik 600 meter op og løb tilbage samme vej. Emil og Andreas nåede en ekstra tur endnu højere op.
Lørdag tidlig op, blev sat af på stranden og gik 650 m op til et pas, hvorfra vi kunne løbe ned i en ny dal. Terrænet var vanskeligt, is på overfladen, stejlt så vi måtte sparke trin, wideout så det kneb med at bedømme konturerne i terrænet, men guiden var stedkendt så vi fik en fin tur ned. Vi var blevet et par timer forsinket så nu havde vi travlt med at komme tilbage og nåede flyveren hjem.

Vi nåede at se noget af Hornstrandir i solskin og fik 2 gode ture samt hyggeligt selskab undervejs.

Peter Franke

Island_2016_01.JPG Island_2016_02.JPG 

Til toppen

Nyt tiltag fra Roskilde skiklub - Vandretur og 
Via Ferrata I Garfagnana i Italien

Sidste uge i juli måned 2017 tilbydes vandretur I Italien.

Turen vil være opbygget således, at der er to valgmuligheder.

Den ene mulighed er vandring på helt almindelig vis, som kun kræver almindelig god fysisk form.

Den anden mulighed er via Ferrata, hvor man skal have seler på ved smalle og stejle overgange og derfor ikke lide for meget af højdeskræk. Begge ture har guider – man mødes om aftenen på same hotel / auberge og spiser sammen.

Turen foregår i meget naturskønt område bjergområde. Vandreturen vil derfor være en fantastisk naturoplevelse og god motion for alle.

Sæt X I kalenderen allerede nu. Tilmelding kan først ske primo 2017.

Klik her for dagsprogram.

Grete

Uge_30_2017_02.jpg

Til toppen

Den nye skilift er nu klar

Som du sikkert ved, besluttede bestyrelsen i foråret at gå videre med anskaffelse af en ny skilift til Hedeland Skicenter, istedet for den ene af dem der var der.

Det er en beslutning der har været længe undervejs, da der har været mange udfordringer, både af teknisk og økonomisk karakter, men bestyrelsen mente at have fundet en lift der matchede vores behov rigtigt fint.
Efter vi fik byggetilladelsen i juni, har vores frivillige knoklet stort set hver weekend fra midten af juli til slutningen af august, med at nedtage den gamle lift, og klargøre til den nye. Liften skulle fjernes, de elektriske installationer skulle nedtages, der skulle graves en knap 300 meter lang rende til de nye sikkerhedssystemer, planeres jord og fjernes bevoksning, og meget mere.
I slutningen af august, var vi helt klar, og leverandøren ankom planmæssigt søndag d. 28/8 for at afsætte markeringer for skiliften. Mandag gik arbejdet igang. Der blev knoklet fra leverandørens side, ligesom vi konstant havde mindst fire frivillige fra klubben til at arbejde på opførslen. I løbet af blot fire dage fik vi opført den nye skilift på Hedeland Skicenter!
Der kan skrives meget om opførslen, der var meget der skulle gøres og meget at lære om hvordan den nye lift fungerer. Vedlagte billeder er blot et lille udvalg.
Som du kan læse om andetsted i dette nyhedsbrev, er der stadig nogle restopgaver, især i forbindelse med jordarbejde, men liften er færdig og nu glæder vi os bare til at vi får en rigtig god vinter!

Skilift_2016-09_01.JPG
I løbet af blot to dage var alle master sat op, top og dalstation monteret, og liften tog form.

Skilift_2016-09_02.JPG
Efter splejsning, løftes wiren på. Liften har indbygget "kranmodul", så man kan arbejde med den slags opgaver på en nem måde.

Skilift_2016-09_03.JPG
Sikkerhedsniveauet er højt: alle opgående master har sensor for om wiren er det rigtige sted.

Skilift_2016-09_04.JPG
Medbringerne monteres - komforten bliver noget højere end på den gamle lift.

På Facebook kan du se en video af den færdige skilift, taget med drone:
https://www.facebook.com/HedelandSkicenter/videos/1034693366648952/

Mads

Til toppen

Vinterklargøring af Hedeland

Så er det ved at være tid til at vi sikrer os at Hedeland Skicenter er helt klar til sæsonåbning, og det gør vi, traditionen tro med en fælles arbejdsdag

I år bliver det 2 dage, nemlig

  • søndag d. 2. oktober - ÆNDRET til lørdag den 1. oktober
  • søndag d. 6. november - ÆNDRET til lørdag den 5. november.

De allermest morgenfriske samles allerede kl. 9:00, men du er velkommen til at komme senere og give et nap med.
Der er ikke nogen egentlig bagkant, men mon ikke vi kalder det en dag aller senest kl. 15:00?
Skiklubben sørger for mad og drikke og hyggen plejer at komme af sig selv.

Der er to dage i år, da der er arbejdsopgaver efter opsætningen af den nye lift ud over det der plejer at blive klare, så som at sætte snehegn op, monteres børnelifttov, monteres lift-medbringere, afprøves lifte, lys og snekanoner, slås græs med buskrydder, hvor maskinerne ikke kan komme til, ryddes op i haller og skistald, og meget andet, så alt er klart til frosten, sneen og sæsonåbningen!

Hedeland _arbejdsdag _01 Hedeland _arbejdsdag _02

Ses 
Mads

Tilmelding (så nødvendigt morgenbrød m.m. kan blive købt) til
Mads på telefon 40448960 eller mail mads.bondo.dydensborg@roskildeskiklub.dk.

Til toppen

Hjemmesiden er opdateret 22. maj 2017  |  Sitemap