Kalender
7. marts Kl. 10.00
25. marts Kl. 18.00
4. april Kl. 10.00
15. april Indtjekning efter kl. 16.00 den 15. april
22. april Kl. 18.00
2. maj Kl. 10.00
6. juni Kl. 10.00
10. juni Kl. 18.00
4. juli Kl. 10.00
1. august Kl. 10.00
5. september Kl. 10.00
3. oktober Kl. 10.00
7. november Kl. 10.00
5. december Kl. 10.00

Hedeland Skicenter fortsat lukket

Vi er forsat underlagt de coronarestriktioner som de fleste af jer også mærker i jeres dagligdag.

I vores tilfælde rammer det blandt andet vores skiudlejning som vi reelt ikke kan holde åbent, og kræver f.eks. også at vi "effektivt" håndhæver forsamlingsforbuddet på 5 personer på selve bakken.
Hvis ikke vi gør det "effektivt", kan vi blive idømt store bøder.

Det betyder at vi er meget usikre på om vi overhovedet ville kunne afvikle en åbningsdag på en måde der lever op til myndighedernes krav.
Det betyder også at vi har valgt ikke at igangsætte sneproduktion, fordi det er ret dyrt at lave sne, og vi skal helst kunne få de penge hjem. Vi er meget usikre på hvor mange der ville være interesseret i at bruge bakken, hvis de ikke kan leje udstyr.

Indtil videre har vejret desværre ikke budt på natursne i mængder der kunne muliggøre en åbning. Vi holder naturligvis øje, og vi kan se at der måske er muligheder i den næste uge, men foreløbigt er det relativt små mængder, der desuden falder i en relativ kraftig vind, hvilket typisk betyder at sneen "blæser af bakken".

Enkelte har sammenlignet vores situation med Copenhill/Amagerbakke. De har væsentligt nemmere ved at leve op til reglerne, f.eks. fordi deres virke er baseret på betalt personale, og de kan holde åbent hver dag og derved få "træning" i at afvikle på en sikker og fornuftig måde. Vi har ofte kun få åbningsdage, med kort varsel, og det vanskeligt at sikre systemer der gør at alle de frivillige både er sikre, at I er det, og at vi lever op til alle regler.

Skibakken på Bornholm har, i lighed med os, valgt at holde lukket ind til videre.
Det er naturligvis dødærgerligt, og det mere end kribler i os for at køre ud og starte sneproduktionen, men ... det må altså vente.

Hvis restriktionerne ændrer sig, så reevaluerer vi naturligvis. Vi har lov at håbe, og ofte er slutningen af februar og starten af marts "rigtig dejlig kold".
Vi krydser fingre, mens vi fælder en tåre.

Tak for jeres forståelse og forsatte støtte til Hedeland Skicenter.

Snemand Ked

Hjemmesiden er opdateret 4. februar 2021  |  Sitemap