Kalender
6. august Kl. 10.00
13. august kl. 14.00 – 16.00
17. august Kl. 18.00
3. september Kl. 10.00
14. september Kl. 18.00
1. oktober Kl. 10.00
19. oktober Kl. 18.00
5. november Kl. 10.00
10. november Afrejse 10/11 og hjemkomst 17/11
30. november Kl. 18.00
3. december Kl. 10.00
3. december  
11. januar Kl. 18.00
11. februar  
15. februar Kl. 18.00
5. april Kl. 18.00
8. maj Tidspunkt følger
7. juni Kl. 18.00

Spindleruv Mlyn, Tjekkiet - Uge 4/5-2017

27. januar- 1. februar 2017

Spindleruv_Mlyn_2017_01.png
Vi har igen den kommende skisæson dette absolut attraktive tilbud fra Globustravel.dk med en kort tur til Spindleruv Mlyn i Tjekkiet.

Vi har fået tilbudt samme hotel Venuse, som vi boede på tidligere i år . Et særdeles udmærket hotel (se billed ovenfor), beliggende i gå afstand fra Medvedin pisterne. Bemærk prisen ikke inkluderer aftensmad, da det er oplagt, vi spiser ude. Der er flere virkelige hyggelige og særdeles billige restauranter i byen.
Spindleruv Mlyn tilbyder i alt 29 km pist til alpint skiløb med overvejende blå og røde pister. Tre sorte, seks røde og otte blå. Afstand fra Hotel Venuse til piste området er ca. 400 m. Der er mulighed for at stå på ski om aftenen på oplyste pister. Derudover er der i skoven omkring byen ca. 85-90 km præparerede spor til langrend – en folkesport i Tjekkiet.
I Spindleruv Mlyn, der ligger i nationalparken Krkonose, kan man stå på ski i en størrelsesorden, der minder om flere steder i Norge og Sverige. Og man oplever, at tjekkerne er mindst lige så entusiastiske skiløbere som vores svenske og norske naboer.

Mange skihilsner
Lisbeth og Jannik

Spindleruv_Mlyn_20170_02.png



Fakta om turen:

Afrejse

Afgang fra Havnen i Roskilde fredag den. 27. januar kl. 19.30.

Hjemkomst

Hjemkomst onsdag den 1. februar kl. ca. 9.00.
Turen er altså planlagt, så der kun skal bruges 2 fridage fra arbejde.

Pris/person

Prisen er 2.095 kr. pr. person, inkl. kvart pension og bus, rejsegarantifond, kurskat og Rejsebureaumoms.
Prisen for 4-dages liftkort (afhængig af alder) er anført nedenfor og skal altså lægges til den anførte pris.
Vi skal IKKE regne med mulighed for tilkøb af enkeltværelse.
Tilmelder man sig som enkeltperson, må man altså forberede sig på skulle dele værelset med en anden deltager… af samme køn.
Til gengæld vil ønske om hvem, man ønsker dele værelset med blive meget respekteret. Prisen er eksklusiv skiskole.
Morgenmad på ankomstdag 50 kr. 
Skiskole, 2 halve dage med mulighed for dansk instruktør.
Er et tilbud til alle medlemmer, som er gratis for alle under 25 år og for tilmeldte medlemmer, over 25 år, er betalingen kr. 100,-.

Tilmeldingsfrist

Senest den 1. December 2016 via login på www.roskildeskiklub.dk med fulde navn (som i pas), adresse, mailadresse og mobilnr.
Depositum 500 kr betales ved tilmelding.
Restbeløbet opkræves og betales når du får besked fra turarrangøren.
Bemærk denne tidlige dato, som primært skyldes det store antal værelser, vi holder.
Der er 40 pladser, så det er efter først til mølle princippet.
Når turen er fyldt op oprettes der venteliste.
Er du kommet på venteliste, skal du først indbetale når du er på turen eller får besked fra turarrangøren.
Depositum (incl. evt. skiskole) betales straks efter tilmelding.

Registrering af tilmelding gælder først ved indbetaling af depositum.
Indbetal på registreringsnummer 9173 og kontonummer 10967317 i Danske Bank.
HUSK MEDLEMSNUMMER SOM REFERENCE.

Transport

Det er Globus Travel ApS (reg. nr. 2596 i Rejsegarantifonden) der vil kører os derned.
Turen går via Gedser-Rostock.
Ønske om hvem, der vil sidde sammen med hvem vil så vidt muligt blive respekteret af Globus Travel. 

Indkvartering

Hotel Venuse har værelser med eget bad, toilet, TV og internetadgang. Hotellet har egen hyggelig restaurant, med morgenbuffet. Derudover en hyggelig bar velegnet til afterskiing.

Pension

Kvart pension = morgenmad.

Liftkort

Liftkortet for 4 dage betales dernede.

  • 19-62 år = 3.320 Tjekkiske koruna = ca. 915 DKK
  • 13-18 år og 63+ = 2.650 Tjekkiske koruna = ca. 730 DKK
  • 6-12 år = 2.320 Tjekkiske koruna = ca. 640 DKK
  • 0-5 år = gratis
Leje af udstyr

Kan lejes for for ca. 385 DKK for de 4 dage.
Betales dernede.

Skiskole

Skiskole, 2 halve dage med mulighed for dansk instruktør.
Er et tilbud til alle medlemmer, som er gratis for alle under 25 år og for tilmeldte medlemmer, over 25 år, er betalingen kr. 100,-.
Niveau angives ved tilmeldingen og betales hjemmefra samtidig med turbetalingen.
ALLE der er tilmeldt skiskole, vil blive testet inden skiskole start, for at sikre en korrekt placering og bedst mulig undervisning på følgende niveauer:

  • Niveau 1 – grøn: Begynderkursus for dig som vil lærer at stå på ski. Vi hjælper dig med udstyret og træner på at glide, svinge, bremse og køre i lift. 
    Forkundskaber: ingen.
  • Niveau 2 – blå: Vi udvikler din teknik for at skabe større tryghed, bedre kontrol og lære dig at dreje med parallelle ski.
    Forkundskaber: Du kan svinge og bremse på grønne/ blå pister
  • Niveau 3 – rød: Vi arbejder videre med din teknik for at skabe flow og sikkerhed i dit skiløb på alle typer pister uanset sværhedsgrad.
    Forkundskaber: Du kører kontrolleret på røde pister med parallelle ski.
  • Niveau 4 – sort: Kursus for øvede skiløbere. Vi finpudser teknikken og arbejder med skiløbet på forskelligt underlag og i varieret terræn.
    Forkundskaber: Du kan lide udfordringer og kører i god fart med kontrol på alle typer pister.

OBS
Der kan IKKE ske tilmelding til skiskolen senere. 
Skiskole tilmelding er bindende og beløbet refunderes ikke.

Forsikring og afbud

Se forsikringsdækning og regler for afbud via linket på vores hjemmeside under Vores retningslinjer.
Som medlem af Roskilde Skiklub er vi også dækket af medlemskab af Danmarks Skiforbund.
Husk det blå sygesikringskort og at det ikke omfatter ski-skader, hjemtransport, mv. 
OBS
Overvej at tegne en rejseforsikring inden afrejse, på det som ikke er dækket af skiforbundets forsikring og det blå sygesikringskort.
OBS
Deltager ikke-medlemmer i klubbens ture, så dækker denne forsikring ikke.

Bank
Danske Bank
Regnr
9173
Kontonr
10967317
Kontaktperson/er

Lisbeth & Jannik Johansen, lhj.jgj@gmail.com mobil. 50 51 08 70

 

Tilføj til min kalender


Tilmeldte

Hjemmesiden er opdateret 1. oktober 2016  |  Sitemap